Jeg elsker musik fra 70’erne. For mig er slut 60’er og de tidlige 70’ere de år, hvor der rent musikalsk skete mest, fordi tiden var meget eksperimenterende. Der er så meget, der kendetegner musik fra 70’erne. Så meget, at jeg ikke engang fik plads til Wish You Were Here.
Enjoy 🙂
Følg mig på Spotify her
Jeg naesten altid mut naar jeg vaagner, og kommer egentlig foerst saadan rigtig i godt humoer, naar jeg har spist morgenmad og gjort mig klar til dagen. Det er ret dumt, fordi jeg egentlig rigtig godt kan lide min hverdag, men saadan er jeg aabenbart indbygget. Her hjaelper blandt andre Julia Stone, Crosby, Stills Nash & Young og Ryan Adams.
Jeg glaeder mig naesten til at vaagne!
Som sagt, så har jeg samlet lidt walk-tunes til jer.
Så medmindre du har knæskader, andre aftaler, eller selv har en vanvittig playliste – så tag din mobil, stik et par ear plugs i ørene, sæt listen her på og smut ud i det blå. Jeg lover dig, det er skønt!
Rigtig god fornøjelse (-:
Følg med på spotify HER
Sprøde numre jeg lytter til i Juni – giv dig selv og dine øre en lille tjeneste og lyt (-:
1 – Frit land, Ulige Numre (Læs mit indlæg om nummeret HER)
2 – Masser Af Succes, Gasolin
3 – Ember, WhoMadeWho
4 – Fat Old Sun, Pink Floyd
5 – Live And Let Die, Paul McCartney
Husk at følg mig på spotify. Netop opdateret med nye, SPRØDE playlister med alt fra nydansk rock til psykedelisk 70’er musik. Klik HER.
I går aftes, mellem 22.00 – 00.40 havde jeg et af mit livs største, mest ægte og rørende øjeblikke. Næsten tre timer med selveste Paul McCartney på orange scene, 80.000 mennesker! Jeg tror ikke der var én, der ikke blev bevæget af den 72 årige eks-beatle i går – hans optræden var intet mindre end fabelagtigt. Det var ekstremt stort og følsomt, selv Paul fik blanke øjne under Hey Jude, hvor publikum hyldede ham med sang fra alle sider.
Man siger at musikken kan samle mennesker, og det blev i hvert fald bekræftet i går, for sikke en fællesskabs følelse, unge som gamle. Ingen tvivl om, at i går var en af de aftner der ramte dybt. Jeg bliver stadigvæk helt nostalgisk og rørt, bare ved tanken om hans version af Carry That Weight eller legendariske Let It Be.
Det var stort!
Læs Gaffas anmeldelse af koncerten HER.
