Kvindemuseet Århus – GIVEAWAY

mod

Hej Bloggen – jeg er tilbage i fuldt flor – og det kommer der mere om senere.

For et par uger siden var jeg inde på Kvindemuseet i Århus med Mutti, hvor specielt én af udstillingerne gav mig lyst til dele oplevelsen med jer.

Designudstillingen af Pernille Kaab, som er udannet på Designskolen i Kolding. Udstillingen er bygget op over hendes afgangsprojekt på skolen.

Mode og påklædning følger os, konstant og hele tiden. Ligemeget om så vi var til i 1920 eller 2016. Mode kan både være ren og skær påklædning, men er også en relevant – og meget interessant – budskabsbringer. Fx. når der med store, sorte blokbogstaver står KUSSE på trusserne, p-pillerne stikker om a lommen, eller kvindesymbolet syet ind, utallige steder i tekstilen – så er man heller ikke i tvivl om, hvad budskabet bringer.

KVINDER og FEMINISME

Det er dét, det handler om på udstillingen PÅ MODE – og det er rigtig interessant. Jeg blev virkelig mindet om, hvor meget power der er i, at være kvinde.

Jeg blev også mindet om, hvor meget vi nipser og nupper fra årtiers mode og tendenser, og laver det til ny trend. Moden er ikke – sådan for alvor –  blevet fornyet de sidste 15 år, ingen nyopfunde tekstiler, buksesnit, kjolelængder eller farvermængder. Derfor er det fantastisk er kunne se tilbage, og NYDE tidernes skiften.

Derudover var jeg inde og se miniudstillingen om 70’erne oprørske rødstrømper. Et fint lille rum, fuld af stemning og flipper-farver. Kigger man op, er der også sjove mode tendenser fra 70’erne.

Jeg udlodder TO BILLETTER til en læser, som kunne tænke sig at se hele museet. Derudover også TO PLAKATER fra udstillingen PÅ MODE. For at deltage i konkurrencen om billetter og plakater, skal du skrive din mail i en kommentar på indlægget, eller skrive en mail med navn på retrocarlamail@gmail.com

Held og lykke J

   

3 film der gjorde indtryk #01

Jeg er en film-fanatiker, så derfor vil jeg gerne dele nogle af de film, der gør og har gjort størst indtryk på mig. Gamle som nye. De sidste år har jeg samlet en del yndlinge, nu får i de tre første. Så find elkedel, te-breve og chokoladekiks frem. Velbekomme!

Boyhood

Boyhood er en særlig filmperle fordi den var filmet og produceret henover 12 år (2002-2014), hvor man følger den amerikanske dreng Mason, på hans vej gennem venskaber, forældres skilsmisse, uddannelse og den første kærlighed. Det er ikke en film jeg har funderet længe over efterfølgende, eller har haft behov for at diskutere eller snakke om. Den står meget simpel og enkelt. Hele set-uppet er så ærligt at det næsten gør ondt. At man følger casting-settet gennem 12 år gjorde for mig, at jeg følte mig tæt ind på livet af hovedpersonen, og følte at jeg kunne relatere til de succer og problemer han støder ind i.

film1

Itsi Bitsi/Steppeulven

Eik Skaløe er en af mine forbilleder, derfor var jeg også meget begejstret da filmen kom ud i 2014, og jeg endda fik lov at sponsorere den. Filmen foregår omkring 1965-68, lige midt i store hippie opgør i Danmark. Den handler om hvordan ungdomsopgør, poesi, stoffer og kærlighed påvirker unge Eik, og om hvordan han dannede bandet Steppeulvene, og satte en milepæle i dansk musik, med den dansksprogede rockplade HIP. Eik  drømmer om at ændre verden til noget bedre, og om at gøre sig fri – mens han samtidig har det meget svært. Der er lagt meget fokus på Eiks store kærligheden til Iben, som han ikke kan binde sig til, fordi målet var at frigøre sig fra ejerskab, også når det kom til kærlighed. En både lykkelig og ulykkelig fortælling, som enhver dansker bør få set.

stepp

Stille Hjerte

En dansk familie samles en efterårsweekend på fyn, for at tage afsked med moderen Esther(Ghita Nørby). Hun lider af sygdommen ALS og har besluttet sammen med sin mand, at modtage aktiv dødshjælp, før sygdommen rammer hende yderligere. Den tætte historie folder sig ud, og ender i et stort drama, fordi storesøster Heidi(Paprika Steen og lillesøster Sanne(Danica Curcic) er uenige om hvorvidt moderen skal have lov at modtage aktiv dødhjælp eller ej. En nordisk fortættet film, der indebære en masse sjove men også stille og rørende scener henover en enkelt weekend. Filmen er instrueret af August Bille, som er en af mine absolutte favorit instruktører herhjemme.

stille

 

 

 

 

 

 

6 Ting der skete i hovedet på Carla // Et år i Kansas

usat

1 – Det hårdeste arbejde i verden, er at ændre sig selv

Sådan som Eik Skaløe sagde det, da han ville ændre verden. Det hårdeste men også mest nødvendige som udvesklingsstudent. Man kan ikke bare træde ind i en ny kultur og tro, at de alle sammen syntes det er OK at at fyre danske, selvironiske jokes af, gå med croptop, bruge sin middlefinger som kærligheds-erklæring eller sige højt at Obama-care er cool, uden at få nogle mentale tæsk. Ups!

2- AT HOLDE SIN MUND

Som efterfølger at nr.1. Jeg kan godt lide at diskutere emner med folk om f.eks. statsministeren, uddannelsessystemet eller bare lige at vende verdenssituationen med én, der syntes noget andet end mig. Så bliver begge parter klogere på både emnet og på hinanden – fedt! Sådan er det ikke altid i USA. Her er man gerne venner med dem, der syntes det samme som en selv, og så skal det ikke diskuteres. Men man kan såmænd godt diskutere med én, som ikke er ens ven. Men så bliver man altså heller ikke venner i fremtiden. Ups igen!

3- At værdsætte

Hold nu op hvor var prom, graduation og homecoming fedt! Men for mig har det fedeste været, at hver gang jeg har været mega stresset med dumme government-tests, savnet Danmark eller følt mig helt alene og lille bitte midt i kæmpe store USA, har der altid været mennesker til at samle mig op, og få skubbet mig tilbage på sporet. Jeg har mødt verdens bedste mennesker og dem har jeg lært at værdsætte, og sætte pris på, mere end noget andet.

4- Min indentitet

For et år siden, havde jeg ligesom fundet en ro i mig selv, efter at have afsluttet folkeskolen. Jeg følte mig ret voksen og moden, og havde nogle klare ideer om hvem jeg var og hvad jeg gerne ville. Det eneste jeg er sikker på nu, er at jeg er fra Danmark, jeg har meget langt hår og så kan jeg godt lide musik. Velkommen identitets-krise, pis også!!

5- JAMEN DU ER JO DANSKER!

I starten af året sagde jeg meget ofte ‘NO WAY, we do/eat/ say/like/have that in Denmark too!’. Jeg var forbløffet over, hvor ens vi alle sammen er, selvom vi bor mange tusind kilometer fra hinanden og snakker vidt forskellige sprog. Jeg har oppe i mit hoved, gjort nogle af de globale værdier til danske værdier, fordi jeg ikke vidste bedre. Det gør jeg nu, og selvom vi ikke alle sammen er danskere, så er vi alle sammen mennesker. (clichè, clichè – men den er god nok.)

6- Danmark er DEJLIGT

Nogen gange er det svært at forholde sig til, hvor stort et land USA det er. Så mange kulture. Der er alt fra cowboys, til anti-cowboys. I hvert fald i Kansas. Så kan jeg godt nyde at jeg er fra Danmark, og at det ikke tager mere end fire timer og tyve minutter fra Skagen til Tønder i bil. Danmark ér dejligt!

   

70’er drøm på Spotify

Jeg elsker musik fra 70’erne. For mig er slut 60’er og de tidlige 70’ere de år, hvor der rent musikalsk skete mest, fordi tiden var meget eksperimenterende. Der er så meget, der kendetegner musik fra 70’erne. Så meget, at jeg ikke engang fik plads til Wish You Were Here.

Enjoy 🙂

Følg mig på Spotify her

 

Hippie ano 2016 – Hvordan skal det tolkes?

1969 soooo groovy:

Hipster, genbrugs-narkoman, boheme-inspireret eller bare moderne hippie. Hvad skal man egentlig kalde dem, og hvorfor er der egentlig heller aldrig nogen der snakker om dem? Hvad er det egentlig? Hvad vil de? Vil de overhovedet noget?

Lige for tiden boomer det af et et kulturelt throw-back i ungdommen, en mode, en måde at være til på. De glade 60’ere og spraglede 70’ere har taget form igen. Dog i en særdeles anden form, end den man levede efter i de politiske, hash-rygende, nøgne, spirituelle og revolutionerende kollektivs dage, i de ægte og gyldne 60-70’ere. Disse modernister drikker kaffe, har LP’er hængene på væggen, skjorten er oversized og godt stoppet ned i et par højtaljede demin-et-eller-andet, på den helt rigtige måde. Pandehåret er klippet, eller også har man fået en rutineret ven til at trille nogle dreadlocks. De kan i særdeleshed godt lide Beatles, Bob Marley og måske lytter de også til Doors eller Led Zeppelin. Masser af huller i ørerne og gerne helt naturel og rødkindede.

De ligner alt andet lige, noget der var spyttet ud af en tidsmaskine. Men ér der virkelig en hippie-kultur på vej? Og hvorfor i alverden kan jeg være bekendt, at skrive så generaliserende og kaffe-pladder-overfladisk om så stor en håndfuld unge og individuelle mennesker?

Men det er fordi jeg simpelthen ikke kan sætte mig ind i tråden bag den her bølge af unge mennesker, der knytter sig til dage, der ikke er i dag. Og så alligevel, så kan jeg godt sætte mig lidt ind i det, fordi jeg også selv er enormt draget og inspireret af de farverige og frie årtier, men jeg syntes ikke, at jeg forsøger at leve i den, eller hente den tilbage. Jeg har heller ikke pandehår eller ejer nogle højtaljede denim-et-eller-andet, drikker kaffe eller går på efterskole. Jeg har til gengæld syv huller i ørene og mit værelse tapetseret til med de fire Beatler, ejer en pladespiller og en kasse fuld af gamle vinyler. Men jeg syntes altså ikke, at jeg er nogen flipperrøv eller moderne hippie.

Og det er jeg ikke, fordi at jeg ikke venter på en atombombe, planlægger en landsvækkende ungdomsrevolution mod normerne og mod mine forældres generation, eller har ståsted og fatning nok til stå op for min politiske tro med hele mit liv. Fordi selvom at hippierne boede i kollektiv, havde gruppesex, drak kaffe og lyttede til Bob Dylan, er det jo ikke dét der gjorde dem til en særlig gruppe. Det er da hele idéen om frihed og deres tro på at ændre verden til det bedre. John Lennon blev heller ikke kendt på hans runde briller. Han blev kendt for hans mod og hans kamp for friheden, hvor prisen var hans liv (og for at være medlem af The Beatles, self.)

For mig er det i hvert fald dét der kendetegner og fastholder idéen om hippierne i 60-70’erne. Så kan det da godt være at musikken var genial og at tøjet var loose og farverigt. Musikken talte til folk, fordi der var en POWER og en VILJE bag ordene. Tøjet var loose og farverigt fordi det handlede om at have det godt og om at være glad inden i, mere end det var en trend. Man ville væk fra idéen om altid at skulle være og at skulle følge, og det er netop på det grundlag, at hippie-kulturen opstod. Jeg syntes det er interessant, hvordan 60-70’erne lige pludselig, netop ér blevet noget man skal følge. På den ene side er ideen blevet enormt mistolket, og så kan jeg godt føle, at alt det der betød noget, pludselig er blevet til en simpel overflade, skabt af dumme trends og idéen om at genskabe noget, uden noget element at skabe på. På den anden side, kan jeg også se på tiden som den modefanatiker jeg også er, og se alle de muligheder og fashion-elementer som har været enormt givende og til stor inspiration for både jeg selv og for modeindustrien.

Og selvom disse her ’moderne hippier’ måske bruger mere tid på at synge med på Three Little Birds og drømme om at rejse jorden rundt, så syntes jeg alligevel det bliver spændende at se, om der måske bliver formet en reel idé bag, eller bygget videre på denne her trend. Jeg er nysgerrig, men også skeptisk. Skeptisk fordi at tiden går, og fordi vi er mennesker som konstant udvikler os. At gå af den samme sti som vi gik af for 40 år siden, kommer ikke til at gavne vores verden i dag, lige meget hvor meget vi romantiserer fortiden. Men at lære af vores dumheder og vokse af nogle tanker og idéer, der måske aldrig nåede deres mål, dét syntes jeg er en smuk tanke.

Peace Out i hvert fald 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

MADE IN DENMARK

DSC_0140

I Danmark er klokken to minutter i ni, det er lyst og morgen. I Kansas er den to minutter i to, midt om natten. Jeg tænker på hvordan alle mine venner er vågne, og har deres første moduler på efterskolen eller gymnasiet. Mine forældre er på arbejde, deres morgen er nok fuld af morgenkaffe og møder. Det er torsdag i Danmark, her føltes det stadigvæk som onsdag.

Jeg er så DANSK, og hvor er det tydeligt lige pludselig. Jeg har været væk i 9 måneder, og jeg har lært en masse om de mennesker der lever omkring mig nu. Men jeg har også lært en masse om alt der plejede at omringe mig, alt det danske. Jeg havde ingen ide om, hvor meget Danmark fylder og betyder inde i mig.

Nationalitet ligger dybere end vi går og tror. Selvom at jeg kan føle at verden ligger for mine fødder, vil jeg altid have en stor elastik bundet til mine ben, som automatisk vil swuppe mig hjem igen, når elastikken bliver for stram. Hjem til Gasolin, blå gajol, DR1, dronningens nytårstale, jordbær med fløde og til mit DANSKE røde flag.

John Lennon synger ‘imagine there’s no countries, it’s easy if you try’, en sætning jeg troede på, før jeg rejste til Kansas. Det lyder så retfærdigt og enkelt. Men hvor var vores baggrund og historie blevet af, hvis ikke der fandtes nogle landegrænser eller nationale opdelinger? Jeg tror det er vigtigt at høre til. Før jeg rejste, følte jeg mig klemt inde imellem grønne marker, dumme legoklodser og hellige politikere med lange næser. Nu kan jeg længes efter alt det, jeg før følte mig begrænset og spærret inde af. Nationalitet er vores main line, alle vores vigtigste værdier, som jeg håber at elastikken vil blive ved med at huske os på.

   

Fra idylisk Danmark til naturkatastrofe i Kansas

ild

Klokken er 8.49 om morgenen, og jeg det er 210 dage siden jeg forlod mit hjem i Jylland, og drog afsted mod et nyt liv i midtstaten Kansas. Livet gaar op og ned med lynets hast, med store kultur kontraster, men ogsaa foelelsen af at have fundet hjem, et sted langt vaek fra Danmark.

I gaar ved fem tiden loeb jeg rundt med roeg i oejnene, og pakkede alting ned. En stor steppebrand der paa det tidspunkt havde varet to dage, havde bevaeget sig helt taet op af min lille by Medicine Lodge. Himlen var moerk, luften forvekslet med tyk os roeg, og solen forsvandt bag alt det graa. Aske hvirvlede rundt, og mennesker loeb frem og tilbage med vaerdigenstande. Jeg panikkede, og ville gerne hjem til Danmark og til det groenne foraar. Paa det tidspunk anede jeg ikke om ilden havde omringet os, eller om ilden kun kom fra en side af.

Faren kom saa taet paa, et sted saa langt vaek fra min groenne plet i europa. Ilden braendte huse, land og dyr, men ikke min lille by. Det var skraemmende ikke at vide om vi var omringet af flammer, eller om alt det orange jeg kunne se, var flere mil vaek. Men selvom jeg var bange og foelte mig fremmed i situationen, var det endnu er oplevelse jeg ikke glemmer. Livet gaar videre, og i dag – 13 timer senere er alle os der ikke flygtede vaek i bil, igen tilbage i skole.

Jeg havde aldrig troet at skulle finde mig selv midt i en naturkatastrofe. Opleve hvor barske og staerke kraefter der findes, som ikke engang mennesket kan kontrollere. Maaske er det meget godt at blive mindet om, i vores verden med angst for Donald Trump og Islamisk Stat. Verden er mere end bare mennesker.

 

Good mornings in Kansas // Playlist

Jeg naesten altid mut naar jeg vaagner, og kommer egentlig foerst saadan rigtig i godt humoer, naar jeg har spist morgenmad og gjort mig klar til dagen. Det er ret dumt, fordi jeg egentlig rigtig godt kan lide min hverdag, men saadan er jeg aabenbart indbygget. Her hjaelper blandt andre Julia Stone, Crosby, Stills Nash & Young og Ryan Adams.

Jeg glaeder mig naesten til at vaagne!

 

10 small thoughts // Kansas-Living

 

7e968aff69cab2acd8d8a0aec800d0ee

1: Jeg kan ikke undvaere dansk musik, selvom jeg proevede at holde mig vaek de foerste 14 dage. Nikolaj Noerlund, Ulige numre og Gasolin .. i can’t stay away!

2: Jeg er IKKE blevet country-addict – endnu

3: Hvor end du gaar hen, bliver du tilbudt cheddar paa din mad ..

4: Alle syntes jeg er en helt paa guitar, hvilket er nice, fordi jeg egentlig talt ikke er saa god :p

5: Jeg faar dagligt afvide af mennesker jeg aldrig har set foer, at ‘my hair look SOO beautiful’, eller ‘Your outfit is ON point today’, generelt er folk bare virkeligt soede til at komplimentere!

6: Volleyball er svaerre end det ser ud til, og jeg stinker til det!

7: Amerikanere kan VIRKELIG raabe hoejt, isaer naar de goer klar til football-games .. Og jeg elsker det!

8: Alle high school students elsker billeder! Jeg har vaeret til hele fem shoots allerede, og det var bare mine volley-billeder, jeg mangler stadigvaek junior-pictures. Jeg faar helt ondt i kinderne!

9: Trods de konstant 28+ grader, er jeg blevet forkoelet. Der er nemlig vildt koldt, lige saa snart man gaar indenfor, isaer paa resturanterne. Jeg gaar faktisk i sweater og lange bukser i skole.

10: Jeg er efterhaanden blevet skolens skandinaviske viking, saadan er det at vaere dansker herovre (-:

 

   

De første dage i Kansas

På trods af, at jeg er mange timers transport væk fra alt der normalt, går under min betegnelse af hverdag, hjem og tryghed, har jeg det godt her i lille Medicine Lodge, midt uoverskueligt store USA. Min værtsfamilie tog i mod mig med banner, gaver og knus i lufthavnen, og selvom det selvfølgelig tager tid og kræfter at blive en del af en ny familie og deres hverdag, syntes jeg, at jeg er nået et godt stykke vej allerede. De er alle tre meget åbne og venlige.

I går var vi til pool party med de andre udvekslingsstudenter, og det var enormt rart at opleve at baggrund pludselig ingen betydning har, når vi har så meget tilfælles i vores nye situation i Kansas.

Det er så underligt at opleve, at jeg per automatik, pludselig tænker på engelsk – allerede!

Translate;

My first days in Kansas has been an experience for me. My host-family are very kind and open, I’m looking forward to 11 months with them, as my family. I went to a pool-party with the other exchange students – it was good to talk with someone in the same, new situation. It’s funny, I’m already thinking thoughts in English.

kannsas

Picture: Pinterest

 

Indretningsplaner // Nordisk-boho-70’er?

Indlæg skrevet d. 10/8 

Jeg har tænkt meget over mit værelse og dets indretning. Jeg forholdsvis glad for mit værelse og mit beatles tapet, min rustikke ølkasse-skoholder og alle mine plakater og vinyler der også giver lidt til stemningen. Men når jeg om 11 måneder er hjemme igen, har jeg lovet mig selv at køre den helt hjem med indretning – jeg ér trods alt blogger?

Jeg bliver altid irriteret når jeg ser rundt på mit værelse og mit enormt enkle, hvide ikea-skrivebord, som jeg gerne vil have gult, eller mit KEDELIGE skab og bord. Selvom der er spicet op med diverse æsker, lyskæder mv. er det bare ikke rigtigt fedt, eller sådan helt personligt nok. Jeg syntes mit værelse er for alt anonymt og nordisk, og det passer bare slet ikke til hverken min person, eller til min stil. 

Jeg er stor tilhænger af 60-70’ernes retro indretninger, og jeg elsker karrygul, de mørke fjernsynsreoler og lamperne. Derudover syntes jeg også godt det kan blive lidt ‘for’ hyggeligt, og jeg syntes også nordisk indretning er noget at det smukkeste – så længe det ikke er FOR hvidt og enkelt. En blanding af de vilde retrofarver, men noget hvid, sort, rette linjer, rustikke bøjler og måske et tøjstativ at egetræsgrene. Jeg glæder mig i al fald til at være 1. g’er i et lækkert værelse – om 11 måneder, altså (-:

pinterestt

Lately on INSTAGRAM #2

Indlæg skrevet d. 10/8 

Det er sjovt at der nærmest er flere læsere der har ansøgt mig på snapchat, end dem der følger mig på instagram. Det underlige er, at jeg aldrig har nævnt min snapchat noget sted, så i må have vurdere at min snapchat bare var det sjovere, eftersom jeg går under samme navn på de sociale medier – dengsecarla.

Men nu får i altså en lille opdatering fra den der instagram alligevel (-:

 

33

Min veninde og jeg fik lidt af et chok, da vi en nat pludselig hørte noget kravle henover vejen. Det var så fætter-frø, som jo viste sig at være en ganske rar fyr. Jeg har en seriøst kærlighed til frøer, da jeg var lille lavede jeg faktisk frø-landskaber til alle mine små frø-venner.

Den dag frøen bliver en truet dyreart, donerer jeg hele min bankkonto til dem! 

22

Et ud af mange farvel-er til min veninder, det er altså øv uden mine yndlings piver i 11 måneder )-:

44

I Hundested med min søde veninde – det er forresten mine trolde-tæer til venstre (læg mærke til kuløren, den har jeg arbejdet hårdt for!)

55

Familien Dengsø/Hansen på Ærø, hvor de i øvrigt laver en seriøst god is!

11

Jeg går mig mine sidste ture, og får sagt lidt farvel til mine små ruter. 

66

Jeg har været i Kbh et par gange i ferien, både med familien og med en veninde. Vi var i øvrigt inde og se dokumentaren om Amy Winehouse der kører i biograferne nu, den kan anbefales!

77

Endnu et farvel/på gensyn med en veninde, her i Jurs Sommerland, hvor jeg i øvrigt tog Juvelen 4 gange! Det skal lige nævnes, at jeg før i tiden kun tog forlystelser for børn – små børn 🙂