Lyden af MARTS #01

Umiddelbar forårsglæde

TÅRN: Velkommen Indenfor

Dansksproget indierock

★ ★ ★ ★ ☆ ☆ ☆ 

Image result for TÅRN velkommen indenfor

Tårn slog for alvor igennem i 2016, med debutalbummet Ud Af Mit Vindue. På under et år har meget ændret sig, for det lille band. Frontfigur og bassist Asger Nordtorp er ikke længere en del af bandet, som nu står tilbage som trio, med Erik Apollo som frontfigur. 

Velkommen Indenfor er et kompakt album, der indeholder ti solide numre. Der er ikke meget slinger i valsen, i løbet af de knap 40 minutters musik. TÅRN er et band, der efter debutalbummet, tydeligvis har prøvet af finde sig selv igen. De hungrer efter at bevise; og på det motivationsgrundlag, er der kommer 10 uslebne, rå numre. Velkommen indenfor er ikke nær så detaljerigt eller dybegående som forgængeren, men mere forudsigelig og sammentømret. Musikken er umiddelbar, og meget ligetil. Foråret springer ud i ørene på en, i takt med den styrende guitar og Apollos svævende vokal. Men på trods af, at der er en god guitar, gode tekster og god melodisk sammenhæng, mangler albummet originalitet. Musikken falder ned i mængden af alle de andre dansksprogede indie-pop/rock plader med søde, hverdags-romantiske tekster og en god guitar. Det bliver ganske simpelt, alt for ordinært. Der er absolut intet nyt over Velkommen Indenfor. Samme elementer, som alle andre 70’er inspirerede indie-bands trækker på for tiden.

Om det er tiden eller kreativiteten der har været knap, skal jeg ikke kunne sige, men der mangler noget dybde. Et godt, solidt album, med mangel på finesse og nye retningslinjer.


 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lyden af MARTS #01