Moden som overflade // Nemesis, Babe #2

Så faldt rammerne, endelig

Nu har jeg sagt farvel til alt der hedder obligatoriske fysik timer, folkeskole-fnidder, karakterræs og alt der hører sig folkeskolen til – i hvert fald for en tid.

I går dimitterede jeg fra folkeskolen; 10 års daglig skolegang er lagt på hylden, og alt det kedelige og trygge ramler sammen. Jeg føler mig frigjort, men også på bar bund – jeg har ingen ide om hvad fremtiden bringer, men min intuition siger mig, at jeg har nogle fantastiske, lærerige år i vente. Aldrig mere tilbage på de faste pladser, eller tilbage til noget, man ikke selv har valgt. Afslutningen på folkeskolen er for mig en skildring, hvor jeg pludselig bliver sluppet ud i friheden, derud hvor det jeg siger, rent faktisk er gældende og reelt for mit liv. Det er skræmmende, men mest af alt sindssygt spændende. Jeg glæder mig til at se, hvad livet bringer af lykke-stunder og svære, sjove, sure og inspirerende stunder de næste par år.

Nu kan jeg i hvert fald mærke, at livet ligger lige foran næsen på mig – det er bare med at gribe det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Moden som overflade // Nemesis, Babe #2