Så er bloggen sørme også kommet på los instagramos, til alle jer der ikke gider bloglovin’. Jeg kan se at nogle af jer følger lidt med på min private instagram, men nu har jeg altså valgt at gøre den privat og har lavet en separat profil til bloggen. Så er der mulighed for at komme med ‘backstage’, og følge lidt med i nogle glansbilleder af mit liv, til jer der har lyst. Derudover opdaterer jeg også, når jeg ligger nået nyt op på bloggen. Og nu skal min mobil vist i en lader.
De tre musik-relaterede julegaver, som jeg blev særligt glad for i år!
Paul McCartney biografi
Fandmer’ en tyk basse på 716 sider(!!)
“I 2013 gav Paul Mccartney sin godkendelse til, at Philip Norman, som han ellers havde et gammel uvenskabmed, måtte skrive denne definitive biografi som hans liv. Resultatet er et mesterligt portræt af en af alle tiders største sangskrivere, en sammensat og usikker arbejdsnarkoman, der inderst inde stadigvæk kæmper for at bevise sig selv, ligesom da han var teenager”
Jeg er kun lige begyndt på bogen, og glæder mig til at komme endnu tættere på selveste Sr. Paul Mccartney. What a pleasure!
You Want It Darker(2016) med Leonard Cohen på Vinyl
Ifølge mig, er Cohens LP, som jeg vist har snakket om flere gange allerede, årets absolut bedste album anno 2016. Som tidligere beskrevet, er Cohen stemme som en tyk dyne om sjælen, særligt på pladen her, og det siger ikke så lidt. Cohen har simplificeret sig selv i en grad, der sætter streg under lyrikken og det smukke ved pladen. Et mesterværk!
Dobbelt album ‘Live Sådan'(1976) med Gasolin på Vinyl
Optagelser fra Gasolin’s livekoncerter på deres danmarksturnet i vinteren 1976. Alle de gode, gamle melodier er at finde, og så endda med ekstra live-energi og charme oven i hatten, på ægte gasolin’ manner.
Det er over to år siden at jeg grundlagde retrocarla, og virkelig meget er sket med både bloggen og jeg selv siden da. Det startede en decemberdag, hvor jeg blev enig med mig selv om at min stil og musiksmag var så sprød, at jeg simpelthen blev nød til at dele den med verden. Sådan funger tingene bare ikke, og mig som mode-skribent, dét var ikke meant-to-be. Overhovedet!
Mén, selvom at jeg gennem de sidste to år har været igennem både fashion, foto-kunst, billedkunst, film, litteratur og musik, så syntes jeg alligevel at retrocarla er blevet en lille lomme i de kæmpe bukser kaldet internettet, hvor jeg kan fortælle, inspirere og stille spørgsmål. Og dét er jeg faktisk meget glad ved, og egentlig også stolt af. Særligt er jeg glad ved, at i er nogle mennesker derude som læser det ting jeg skriver, og som også sætter pris på det og tager det med jer. I løbet af i år har jeg modtaget mails og kommentarer fra jer af, som virkelig har motiveret mig og fået det til af boble i maven! Jeg tror næsten jeg ved hvordan Bob Dylan havde det, da han vandt nobel-prisen i år.
Næste år bliver måske et helt nyt år på bloggen, med nye emner og projekter, måske ikke. Heldigvis så er der et helt 2017 foran mig, og en hel masse ord, som med sikkerhed ligger og venter på at blive skrevet ned og læst af jer. Tusind tak fordi i gider, helt ærligt. Det gør mig simpelhen bare glad, helt ned i min storetå!
(nedenfor, et sjældent og lidt kikset jule-webcam-selfie med ondt i risalande-tarmen, men glad i storetåen.
Jeg elsker at læse bøger, se film eller serier som jeg kan relatere til. Som jeg i en eller anden grad får et tilhørsforhold til, fordi jeg lærer noget, eller fordi jeg kan spejle mit eget liv i det fiktive. Sådan tror jeg alle mennesker har det, i en eller anden forstand.
Og netop derfor, er SKAM blevet en kæmpe succes i lille Danmark, fordi unge mennesker har hungret efter et eller andet, vi kunne spejle os selv i og lære af. Både seriens værdigrundlag, det kunstneriske udtryk og de helt helt nære, fiktive personer. Den norske TV serie, der henover tre sæsoner følger tre forskellige hovedpersoner, som hver især går igennem en masse tømmermænd, interne problemer i venne-gruppen og deres helt personlige, små som store forhindringer om seksualitet, kærlighed og familie-relationer.
Og når sidste afsnit af sæson 3 bliver sendt i aften, tror jeg ret mange kommer til at sidde med et hul i maven af mangel på SKAM. Heldigvis, så har jeg tre film, som har givet mig mindst lige så meget amazing skam-feeling, bare på dansk, gammeldags vis. Jeg syntes enhver dansker, ung som gammel skylder sig selv, at se disse klassikere. Længe leve den tidsløse ungdom.
OBS. Så kommer der senere på ugen et indlæg, hvor jeg sætter SKAM op imod de danske ungdomsklassikere, og kigger på deres forskellige kvaliteter.
Tre alternativer til SKAM:
Kærestesorger(2009), Nils Malmros:
Ligesom i SKAM, følger vi en gruppe venner gennem de tre gymnasie-år. Jonas og Agnete er kærester, på trods af, at de langt hen af vejen er hinandens modsætninger. En forskellighed der bærer store konflikter med sig, men som også binder dem til hinanden. Gennem de tre år bliver seeren ført igennem de små, interne gymnasie grupper, lektie-stress, ungdomsfester og mest af alt – kærestesorger.
Vi er i det københavnske i de tidlige 60’ere. Vi følger hovedpersonen Bjorn, som bliver forelsket og senere kærester med Anna. Sammen skaber de noget særligt, og Bjorn glemmer hurtigt alt omkring sig. Lige indtil Anna bliver gravid og må drage til gynækolog, for at få fosteret fjernet. Dette skaber splid og sorg mellem parret, og Bjorn må se sig om efter en anden lykke.
Kærlighedens smerte(1992), Nils Malmros:
og Kirsten er en ynding og livsglad 3.G’er, på vej ud i verden. Hun bliver små-forelsket i sin lærer Søren, trods hun næsten er forlovet med sin kæreste Anders. Kirsten bliver student, men formår ikke at tage hånd om sig selv. Hun får svært ved at leve et selvstændigt, voksent liv og kan hverken spise eller tænke rationelt. Hun føler sig bundet til hendes gamle klasselærer og kontakter ham igen, da hun fylder 22. Derefter vokser kontakten imellem dem på ny, og Kirsten bliver mere og mere afhængig af hans nærvær. En film, der handler om hvordan forelskelse kan påvirke sindet, både på godt og på ondt.
Jeg hedder Carla og er en 18-årig gymnasieelev fra Silkeborg. Musik-entusiast, samfundskritisk og kreativ. Jeg er meget betaget af de to guldårtier 60-70'erne, derfor navnet Retrocarla. De to årtier trækker en rød tråd gennem min blog, og gennem den musik jeg skriver om.
