Moden som overflade // Nemesis, Babe #2

Denne gang er det Marie My (Nemesis, Babe) som har skrevet en kommentar til mit projekt, “Moden som overflade”. Marie har altid været til stor inspiration her på bloggen, og jeg er meget fascineret af hendes måde at klæde sig og blogge på. Hendes påklædning er næsten altid farverig og sprælsk – og jeg er vild med det!

marie

Marie Mys kommentar til projektet:

Jeg synes at moden som overflade er et ret interessant emne. De fleste ser mode som et super overfladisk begreb og dét at dømme folk på deres udseende som noget negativt. Den måde jeg ser mode og overflade på er knap så negativt stemt: for det første, vil jeg sige, at selvom mode netop er noget, der er visuelt, og som mennesket kan bruge som en overflade, er det meget mere end bare en overflade – hvordan vi klæder os er blevet til en måde at udtrykke os selv på og vise omverdenen hvem vi er – eller hvem vi gerne vil være. Hvad jeg tager på er et udtryk for hvordan jeg har det den pågældende dag og et udtryk for min egen æstetik, mine interesser og et billede på hvem, jeg er som person. At dømme udfra hvordan jeg ser ud, før man kommer mig nærmere og lærer mig at kende, synes jeg derfor er aldeles berettiget – for det er jo netop det, jeg, med det tøj, jeg har på og de signaler jeg sender med min påklædning, lægger op til. Moden er fysisk en overflade, men hvis ikke vi havde den, ville vi ikke kunne se de forskellige nuancer i de personer vi møder, før vi lærer dem at kende, tror jeg. Og da vi, som mennesker, har det med at sortere til og fra i dem, vi vil omgås, er mode og påklædning en fin indikator for hvilke grupper vi vil tilhøre, hvem vi identificerer os med og det er derfor også en måde hvorpå vi kan afkode andre individer før vi indgår i dybere bekendtskaber med dem. At man så kan komme til at vælge nogle fra, der ellers er ganske søde og rare og har de samme værdier som os selv, er naturligvis ærgerligt, men da det næppe er ligetil at lære alle og en hver at kende, har vi det jo med at vælge dem, der ligner os selv, eller som vi synes ser flotte ud og der er påklædning en ganske fin måde at starte med at forstå et andet menneske. 

Tusind tak til Marie for at deltage i mit projekt. 

Mode som overflade // SilleWho & Ida Therkelsen

Så er mit projekt Moden som overflade skudt i vejret – eller indlægget her, bliver startskuddet på en række indlæg, hvor bloggere og modefolks sætter ord på, hvad der gemmer sig af tanker bag den stil vi ifører os. Er moden reelt bare en overfladisk interesse, erhverv eller måske ligefrem livsstil?

De første to smukke og stilfulde kvinders tanker der bliver delt i dag, er blogger Sillewho og youtuber Ida Therkelsen. Sille er en af mine aller første blogger-inspirationer, og jeg er vildt beæret over at hun ville være en del af projektet. Ida ligger i en helt anden retning ift. Sille. Ida er enormt farverig og modig i hendes stil-udtryk, hvor Sille er mere enkel. Ida og jeg arbejder på nogle projekter, som kommer til at forløbe hen over sommeren – så alt andet lige, er det nok ikke sidste gang i støder på hende her på bloggen (-:

SilleWho’s tanker til projektet

For mig udelukker det ene ikke det andet. Selvfølgelig er moden overfladisk, da det er et element, vi ifører os. Men dybden kommer frem i menneskets lyst til at udtrykke sig, vise sig frem og fortælle en historien. Så i virkeligheden vil jeg argumentere for, at vi bruger en overflade til at udtrykke vores personlighed, vores lyster og vores præferencer. Og selvom der er visse punkter, hvorpå moden er udelukkende kommerciel og overfladisk, så vil det ligeledes være en måde, hvorpå vi kan finde vores tilhørsforhold i blandt personer og værdier, og det synes jeg på ingen måde er overfladisk. 
Derudover ser jeg jo eksempelvis moden som en hobby og en interesse, og det synes jeg slet ikke man skal kimse af. Jeg tror folk er meget hurtigere til at identificere moden som noget overfladisk (selvom vi alle dyrker det, lige meget hvor stor afstand vi tager fra det), end man eksempelvis vil sige, at fodbold, sport og skak er overfladisk. Og i virkeligheden er det jo det samme på mange punkter. 

Ida Therkelsens tanker til projektet

Tøj er enten noget man har på for at holde varmen, eller en måde at udtrykke sig på. Som Carla, udtrykker jeg mig gennem mit tøj. Det kan bruges til så meget mere end bare at føle sig flot, det er et hurtigt overfladisk glimt ind i hvem man er som person, det er noget vi læser hinanden ud fra, en måde at kende hinanden før man har sagt sit første ord til hinanden.

Jeg har altid elsket tøj, aldrig rigtig mode, det må jeg indrømme, at jeg aldrig har haft styr på, bare tøj. At holde sig inden for rammerne, og at holde sig til en slags stil, har aldrig været noget jeg har haft let ved. Mit klædeskab kunne sættes sammen til 5 vidt forskellige mennesker, som man aldrig ville tro havde noget med hinanden at gøre, men det har de, for de er alle sammen mig. Det er noget jeg synes er vigtigt at huske på, når vi læser hinanden på tøjet, for hvem lægger ikke bare en lille smule mærke til, hvad andre har på, når man møder dem første gang? Det er et tabu at sige at man dømmer folk på deres udseende, men man får et hurtigt indtryk af en person, og danner en holdning ud fra deres tøj, og måden de viser sig selv frem på. Hvis vi skal være ærlige, er det så ikke derfor vi går så meget op i vores stil? For er det ikke derfor, det har så stor betydning for mange af os, fordi vi vil give et godt førstehåndsindtryk? Et førstehåndsindtryk som viser hvem vi er?

 

insta

 

Tusind tak til; SilleWho & Ida Therkelsen