Naja Rosa om livet i Savage Rose og musikken udenfor bandet

 Jeg har stillet Naja Rosa Koppel en række spørgsmål om hendes tilgang til musikken, den musikalske udvikling og om livet i The Savage Rose.

najakoppel-e1465756262815

Hvordan forholder du dig til din egen musik, når du er en del af Savage Rose? De to går ret godt i spænd, og jeg føler at min musik er en gren af et stort træ, med en masse musik. Jeg vokset op i The Savage Rose, så det har altid været en naturlig del af mit liv, og derfra er jeg vokset videre, og min egen musik er vokset, samtidig med at de to ting fletter sig sammen og bliver til en stor helhed. Og så er det jo spændende at være med i to bands, der har hver sin virkning og man kan have hver sin betydning i og for.

Tror du også du havde lyst til at være en del af Savage Rose, hvis ikke du var vokset op med bandet og musikken? Hehe, det er jo et godt og stort spørgsmål. For hvem og hvad ville jeg have været hvis jeg var født som en anden? Og ikke havde været med i The Savage Rose fra barnsben. Så havde jeg jo været et helt andet menneske. Men hvis jeg var inde i musik som jeg er nu, tror jeg helt sikkert at jeg gerne ville være en del af det selvom jeg ikke var født ind i det. Det er jo fantastisk, stort og rørende musik. Forhåbentligt ville jeg stadig kunne mærke den store betydning musikken har.

Savage Rose er et stykke af Danmarks musikhistorie. En historie man ofte forbinder med Anisette og Thomas Koppel. Er det 70’ernes historiske Savage Rose bandet vil efterleve i dag, eller en nyere udgave af bandet? The Savage Rose har jo altid været i en evig udvikling. Det er også det jeg synes der er en af de meget fascinerende ting ved bandet. At rødderne altid er intakte, at hele historien er med, men at musikken samtidig udvikler sig, hele tiden, og med de musikere som er med idag. Som bortset fra min mor, jo ikke engang var født da bandet blev grundlagt, men samtidig er vokset op med musikken, så der er forståelse for hvor det hele kommer fra, men også for at kunne bringe nye elementer og bevægelse ind. Det er altid en fest på scenen, og ikke mindst med min mor, der bringer styrken og historien videre, samtidig med at det er nyt og frækt og sejt, og med et intenst nærvær der kan ramme både unge, gamle og alt det midt imellem.

Du har succes med din egen musik, og har udgivet tre plader. Hvorfor vælger du at turnere rundt med Savage Rose, når du har skudt din egen solokarrierer i gang med succes? Hvad giver det dig? Som nævnt tidligere føles det som en meget naturlig balance gang at være med i de to bands. Mit eget band, som jeg arbejder på sammen med min kæreste Anders Holm (som også både er trommeslager i Naja Rosa og The Savage Rose) – og i The Savage Rose, hvor jeg er korpige men også er med til at skrive og komponere sangene, og hele den store kreative del. Med mit eget band er det jo mig og min kærestes visioner, og vi kan arbejde på det når vi er i New York hvor vi bor, og prøve ting af, og være helt på vores egen kreativitet. Udforske og søge nye ting. Og så er der jo hele live delen, hvor jeg kan stå frem på scenen og være katalysatoren i min egen musik, jeg elsker også at stå fremme på scenen og synge mit hjerte ud. Med The Savage Rose er det fantastisk at være del af så stor en historie, og energi, og jeg har jo været en fast del af bandet i nu snart 20 år, og ville ikke være foruden det. Det er også en stor ting for mig at skrive sange til min mor, og mærke hendes store energi og stemme folde sig ud på scenen og dele det med et publikum som måske har været med i 50 år. Så begge ting kan noget forskelligt, men komplimenterer hinanden rigtig godt.

Ville din egen musik være en anden, hvis ikke du var vokset op til lyden af Savage Rose? Det ville den helt sikkert. Når man er så integreret i musikken (fra The Savage Rose) som jeg er, så kan det ikke andet en at blive en del af en, og også af ens egen musik. Men det er også et fantastisk grundlag at have, og så søge ud og finde noget nyt og ens helt egen lyd derfra.

Hvordan adskiller du den musik du skriver til Savage Rose, og de sange du skriver til  dine egne albums? Når jeg skriver sange, eller skriver med min mor og Anders, så er der ligesom noget i melodierne der siger, “hov den er vist til Savage Rose den der”. Eller den er til “Naja Rosa”. Nogengange kan min mor også finde på at sige, “Den vil jeg have” og så må man jo overgive sig, hihi. Men det plejer at komme meget naturligt. Anders sidder også tit og producerer tracks, og der bliver det meget tydeligt om det er til Savage Rose eller Naja Rosa.

Bliver du ved med at udvikle dig og lære nyt i Savage Rose og hvordan undgår du at det bliver den samme gamle sang, om og om? Ja det gør jeg bestemt! Det er jo en evig udvikling, og det er helt fra livet selv, til musikken. Og min plads i Savage Rose har også ændret sig meget i de 20 år jeg har været med, på en naturlig måde, så jeg er mere inde over det hele nu, hvor da jeg var 17 år, handlede det mere om “bare” at være kor pige. Men det er et band i konstant udvikling, og vi skriver nye sange hele tiden, og i år spillede vi bl.a. på Orange Scene på Roskilde Festival, og næste år skal vi bl.a. til Spanien og spille, så der synes altid at være nye eventyr i sigte. Heldigvis bevæger musikken sig konstant, så det bliver aldrig kedeligt. Og den energi der er på scenen når vi spiller er også altid ny, så der opstår nærmest en magi, og ikke mindst med publikum som også udvikler sig, og hvor nye og yngre generationer kommer til hele tiden.

Tror du, trods bandets alder, at i kan fortsætte med samme engagement i bandet og i musikken mange år frem? Ja, det tror jeg helt sikkert. Der er så meget energi og vilje, og det ser jeg ikke stoppe i den nærmeste fremtid. Min mor som jo trods alt er den ældste i bandet, har en styrke der er sjældent set hvis du spørger mig, og hun overrasker mig og jeg tror de fleste andre når hun træder på scenen med den power og nærvær hun har. Vi er motiverede og inspirerede og glæder os til alt det der skal ske fremover. Og det er jo smukt at kunne dele med sin familie på den måde vi gør.

 

Aksglæde om kommende EP “Fortrudte Fortielser”

I foråret oplevede jeg Aksglæde live på Atlas i Århus, en koncert der blæste mig bagover og scorede seks ud af syv stjerner i min anmeldelse, som du kan læse her. Jeg har fanget Jacob Aksglæde til en snak om den kommende EP, Fortrudte Fortielser, der udkommer d.29 september. D.8 Oktober udgav han singlen Under Pres, som du kan lytte til sidst i indlægget. Så grib en kop kaffe og dyk ned i Aksglædes univers, der emmer af hverdags-lyrik og interessante tematikker.

 final

 

Du udgiver en ny EP i denne måned. Hvad syntes du selv, er det bedste ved udgivelsen? Det bedste ved udgivelsen er, at jeg føler, at jeg har lagt min sjæl ned i alle numrene. Jeg er meget perfektionistisk, så der er næsten altid et eller andet, der nager mig ved sangene, men denne EP er det tætteste, jeg er kommet på at realisere mine måske lidt for høje forventninger til mig selv. Derudover er jeg rigtig glad for, at EP’ens sange både er meget forskelligartede og samtidig i samme stil. På den måde håber jeg, at lytteren ikke bliver træt af at høre på EP’en fordi han/hun hele tiden bliver udfordret, samtidig med at EP’en fortæller historier inden for det samme tema. Mere konkret, så kan jeg rigtig godt lide den pigestemme, der rammer EP’ens fortælling ind på åbningsnummeret og slutnummeret.

Hvordan er den anderledes end den tidligere EP?  Helt basalt, så er den nye EP arrangeret på en computer, mens den gamle EP blev arrangeret med et band. Det var et valg jeg tog, fordi jeg havde lyst til at arrangere mine sange med flere elektroniske komponenter og nogle mere hårdtslående elementer. Når det så er sagt, så har vi indspillet ”rigtige” instrumenter ovenpå computersporet, således at produktionerne får en ret fed blanding af analog og elektronisk lyd.

Fortæl lidt om den kreative proces bag pladen, skiller den sig ud fra processen bag din forrige udgivelse? Sangene er blevet til hjemme i min lejlighed, hvor jeg har skrevet sange og tekster, der tager afsæt i mit liv og mine tanker. Da jeg havde færdiggjort en sang, tog jeg sangen med til mine producere, som hedder Søren Vestergaard og Mads Julius Dyrst, der har produceret hver deres halvdel af EP’en sammen med mig. Nogle af sangen kom til på én dag, andre sange tog et halvt år. Så på den måde har det været en meget hård proces, fordi jeg er en kæmpe perfektionist. Det betyder også, at Mads og jeg f.eks. har lavet 50 forskellige produktioner af den samme sang, inden vi valgte den endelige efter et halvt år. Det var usandsynligt hårdt at sidde med en sang i et halvt år og høre den igen og igen og igen. Men jeg er super glad for resultatet, og jeg er glad for at vi arbejdede så hårdt. Så ved jeg nemlig, at det umuligt kunne blive bedre end det gjorde.

Hvilke temaer har du gjort dig brug af? Min EP ’Fortrudte Fortielser’ og lever af kærlighedshistorierne fra hverdagen, det blå sind, romantikerens naivitet samt presset fra samfundet og de tanker, der kan holde en vågen om natten.

’Fortrudte Fortielser” beskriver tankerne om fortiden, der spøger i nutiden. Alt det, som man kunne have haft i nutiden, men som aldrig blev til noget. Alt det som man fortiede og som man har fortrudt. Der er en bittersød følelse i at drømme om fortiden som et slags stort smukt slot, som man aldrig kan finde hen til igen. Det er en slags naivitet, som jeg godt kan lide at dvæle ved, selvom jeg måske godt ved, at den uforløste drøm bare er en illusion, fordi jeg selv har pyntet den til at være så skøn igennem mine tanker. Det er det, Fortrudte Fortielser handler om.

Din tilgang til tekst. Hvordan arbejder du dig frem mod en god tekst? Jeg lytter faktisk meget til dagligdagssprog, som man jo hører hver dag. Så hvis jeg f.eks. overhører en samtale nede i Netto, hvor der er nogle pudsige sætninger, som jeg kan bruge, eller som lyder fedt, så noterer jeg det i min iPhone og bruger det måske, når jeg kommer hjem.

Derudover kommer der også ofte brudstykker af en tekst til mig, når jeg cykler, går eller skal til at sove. Dem noterer jeg altid ned og så kan det være, at der kommer en ny sang ud af dem, når jeg begynder at arbejde videre med de brudstykker, som er kommet ned fra oven. Jeg læser også en del digte og skønlitteratur, som jeg kan finde inspiration i.

Jeg arbejder meget med at finde ord, som folk kender, men ikke hører så tit i sange. Det vigtigste er at finde på en handling eller et koncept, som lytteren kan genkende i sit eget liv og derfor kan forestille sig selv i sangen. Når det koncept er fundet, så gælder det om at male billeder med ord, så tydligt som muligt. Det vil f.eks. sige at sætte meget præcis ord på en situation. F.eks. hvor, hvornår, hvad, hvilken farve, hvor stor osv., så det er meget let at forestille sig situationen for lytteren.

Du og dit band har turneret Danmark rundt denne sommer, bl.a. med flere af sangene fra din nye udgivelse. Skulle I prøve sangene af live inden I indspillede dem? De nye sange, som vi spillede på vores tour, var faktisk allerede indspillet, men manglede dog stadig lidt i produktionen. Så sangene er faktisk bare blevet finpudset i mellemtiden. Og så manglede der selvfølgelig også nogle andre sange, som skulle være færdige inden jeg kunne udgive EP’en.

Som sagt udgav du en EP i 2016. Hvorfor endnu en EP og ikke et fuldlængealbum? Er fuldlængealbummet på vej? Det er faktisk bare fordi, at jeg havde en EP i mig. Jeg havde lyst til at udgive en EP og havde samlet de sange, som jeg synes passede til EP’en. Så der ligger faktisk ikke nogle større tanker bag det, andet end jeg bare havde lyst til at udgive en EP. Når det så er sagt, så kan jeg rigtig godt lide EP-formatet med få numre på. Det er som om, at EP-formatet passer bedre til nutidens temperament og tålmodighed, hvor man sjældent har tid til at lytte til et helt album i træk. Musikforbruget i dag er meget singlepræget, hvor man mest har et forhold til få numre. Og der passer en EP perfekt. Når det så er sagt, så kan jeg bestemt ikke udelukke, at der kommer en fuldlængde fra min hånd en dag, men jeg ved ikke hvornår. Det kan godt være, at det næste også bliver en EP. Det vigtigste for mig er, at jeg bare gør, hvad jeg har lyst til og gør det som min kunst og mine sange kalder på.


I sommers turnerede Aksglæde Danmark rundt med den selvbetitlede debut EP “Aksglæde”, og nu er han klar til at ramme de danske byer på ny.

Det var mildest talt en kæmpe oplevelse at være på Danmarksturné for første gang. Der er noget helt specielt ved at besøge de danske byer og lære et nyt publikum at kende hver aften. Især fordi vores publikum altid er så glade og dansable og utroligt gode til at synge med. Den varme velkomst, som vi fik i alle byerne, betyder også, at jeg og mit band glæder os endnu mere til at tage på en ny tur rundt i landet og endda besøge hele ti byer. Det bliver en fest!

Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en fest med stof til eftertanke. Hvis du vil tjekke om Aksglæde rammer din by, eller du vil nå at hapse en billet mens du stadig kan, foregår det på link: http://gig.to/aksglaede

 

 

 

 

Idolernes Idoler // Aksglæde om C.V. Jørgensen

I mit projekt, Idolernes Idoler, interviewer jeg en række danske kunstnere, om deres største inspirationskilder. Denne gang er det Aksglæde, der sætter ord på sine tanker og sit forhold til sanger og sangskriver, C.V. Jørgensen.

aks

Hvordan vil du beskrive C.V Jørgensen? C.V. Jørgensen er en historiefortæller, der har en helt unik føling med ord. Derudover kan han jo beskrives som en levende legende, der har fået en kæmpe stjernestatus i den danske musikhistorie. Både fordi hans tekster beskriver danskerne og det danske sind så lysende klart, men også fordi han er en nærmest mytisk person, der er sky og sjældent optræder i offentligheden. På den måde bliver han spændende, mystisk og dragende.

Hvordan har han haft indflydelse på din musik? Det er både hans tekster og farverne i hans musik, der inspirerer mig. Når jeg siger farverne, så mener jeg den vekselvirkning, der er mellem det melankolske og det positive i hans musik. Jeg elsker, at der er en dobbelttydighed i musikken, således at det hverken er 100 % melankolsk eller 100 % positivt, men at det er bittersødt. Det er noget, som man også kan høre i min musik.

Hans tekster er jo en helt kapitel for sig – ja, nærmest en hel bog for sig. Det er svært at pege på nogen anden dansk lyriker, der har sat et så stort mærke på dansk musik. Han er eminent til at zoome helt ind på dagligdagen i DK og pege på noget, som er helt åbenlyst, men få formår at synge om. ”Sommersøndag nationen ligger lig/ selv lå jeg på langs / da familien lagde vejen her forbi / hej hej bye bye ellers intet nyt…” Det er så enkelt, men noget som vi alle kender til. Og det er vel kernen i hans succes, at han formår at skrive om noget, som alle kan relatere til. Det er også det jeg prøver at gøre i mine tekster. Jeg skriver om situationer, som lytteren skal kunne sige ”Aaah, ja, det kender jeg godt”. Min opgave som lyriker er at sætte ord på ting, som lytterne ikke nødvendigvis kan, vil eller tør.  

Et særligt minde med C.V Jørgensen? Jeg ved ikke hvorfor, men i en årrække, hvor jeg boede sammen med min bedste ven, Jeppe, hørte vi altid C.V. Jørgensens sang ”Entertaineren” inden vi tog i byen. Det gav os et boost af energi, haha. Den virker stadig!

Jeg ser flere paralleller mellem C.V Jørgensens og din musik. Særligt, den måde i fremfører jeres tekster på. Sekvenser af ‘Jeg kan lide den måde du græder på’, er flere gange sammenlignet med C.V Jørgensens snakke-mentalitet. Er det noget du selv bider mærke i, eller er det ganske ubevidst? Ja, nu når du siger det, så kan jeg godt høre, at C.V. Jørgensen har været med til at forme min måde at synge på. Der er dog stadig en ret stor forskel på CV og min vokalmetode, da jeg også er inspireret af Nikolaj Nørlund og, tro det eller ej, Michael Jackson. Jeg stjæler fra de bedste og skaber mit eget udtryk.

Men det er nok ikke noget jeg gør bevidst. Det er bare sket, i og med at jeg har lyttet meget til disse kunstnere. Jeg samler indtryk fra 1000 steder, hvor C.V. Jørgensen er et af de steder. Det er jo også tydeligt, at C.V. Jørgensen har fundet inspiration hos Bob Dylan, der også snakker meget i sin musik. Jeg har dog ikke hørt meget Dylan, men man kan vel sige, at jeg, via CV, er indirekte inspireret af Dylan. Det, jeg prøver at sige, er, at musik og inspirationer er meget flydende og at man ikke entydigt kan pege på, hvor ideer og udtryk kommer fra. Men C.V. har da været en stor ledestjerne i min kunst.  

Hvis nu C.V kom og spurgte, om i to ikke skulle skrive en sang sammen, hvad ville den sang så handle om? Haha, tror det ville blive en melankolsk sommersang. Tror den ville handle om, at mig og CV åbner en isbar på Amager Strandpark. Så kan vi beskrive alle de forskellige og farverige typer, der kommer og skal have stillet deres istrang. Vi ville servicere den tatoverede skalle-per med bulldog i den ene hånd og en platinblond babe i den anden, førstegangsmoren der køber is til hele familien, der sidder og venter på tæppet længere nede på standen og det helt unge kærestepar, der tager på stranden for at kølne deres trang til at blive voksne.

C.V Jørgensen er mester i samfundskritiske tekster; er det noget, du selv kunne bevæge dig ud i? Det kommer an på, hvad man mener med samfundskritisk. For jeg kan godt finde på, at skrive tekster, der har kommentarer og betragtninger om, hvordan vi lever vores liv. Det synes jeg nemlig også, at CV er eminent til. Han kan beskrive hverdagslivet med skarpe billeder, uden at være fordømmende eller bedrevidende. Det synes jeg er smukt og noget som jeg også efterstræber i min kunst.

Jeg kunne dog aldrig finde på, at skrive politiske tekster. Jeg kan simpelthen ikke forså, hvorfor nogle kunstnere ser et kald i et blande sig i politik. Hvorfor skulle kunstnere have en særlig viden om politik og fordelingspolitik i forhold til en skolelærer eller bankmand?

Vi er jo musikere og kunstnere og har en specialviden herom. Det er mig en gåde, at nogle musikere stiller sig op og kritiserer politikere og deres politikker som om, at musikernes viden strækker sig længere end de 100 embedsmænd i ministerierne, der har brugt år på at gennemtænke lovene.

Som musiker og kunstner er det min opgave, at fortolke og beskrive samfundet og det liv, vi lever. Men det er IKKE min opgave at kommentere på specifik politik. Det er tværtimod min opgave at lade være. Det skyldes nemlig, at jeg har et talerør igennem tv, radio og andre medier, som giver mig en meget større stemme end den normale dansker – selvom den normale danskernes holdninger er lige så valide som mine – måske endda mere gennemtænkte. Så hvorfor skulle jeg have lov til at sprede mine holdninger om politik mere end de andre, bare fordi jeg er god til at skrive sange?

Det er forkert at tro, at bare fordi du har en megafon, så skal du sige noget i den. Det er tvært imod min holdning, at når du har en megafon, som mange kunstnere har, så skal du være meget påpasselig med at ytre dine holdninger omkring specifik politik, da dine holdninger kan påvirke lytterne uforholdsmæssigt meget, uden at du nødvendigvis har noget belæg for det, du ytrer dig om – i modsætning til politikere og andre samfundsdebattører, der bliver tjekket i hoved og røv for deres ytringer. Hvis du som kunstner skal ytre dig om specifikke politikker, så skal du altså have gennemanalyseret sagen ligeså meget, som politikerne og embedsmændene og andre debattører, der bliver taget seriøst. Ellers er det jo bare gratis ytringer og påstande. Hvis du tværtimod har brugt tid på at sætte dig ind i ting, så er det fair nok. Men jeg vil nu hellere bruge min tid på at skrive endnu bedre sange og endnu bedre tekster, og lade politik være op til dem der faktisk beskæftiger sig med politik. Og så stemmer jeg selvfølgelig, når jeg skal.

Så nej – synger ikke om politik, men gerne om samfundstendenser.

Det C.V Jørgensen album du har lyttet mest til, og hvorfor? Det er faktisk en af hans live-plader, der hedder ”Sange fra Scenen”. Den indeholder nogle af mine yndlingssange fra CV og så er de fortolket til liveudgaver med Aske Jacoby på guitar, der spiller helt magisk. Det er sukker for øregangen!  

En ting, C.V kan lære andre kunstnere? Han kan lære os andre, at man skal anse teksten, som et univers, der har uendelige muligheder. CV har en evne til at smage på ordene, lege med ordene, vende og dreje dem, således at teksten får et kæmpe liv og trækker lytteren ind i højtalen og ind i CVs egen verden. Hver gang jeg hører CV, kører der en indre film for mine øjne, der er vildt fascinerede, fordi han kan male billeder med ord, som jeg ikke har set før. Det er en evne, som få har, men som alle burde efterstræbe.

Lyt til Aksglæde:

 

 

 

Idolernes Idoler // Katinka om Conor Oberst

I mit nye projekt, Idolernes Idoler, interviewer jeg en række danske kunstnere, om deres største inspirationskilder. Denne gang er det Katinka, der sætter ord på sit forhold til musikeren, Conor Oberst.

Related image

Hvordan vil du beskrive Conor Oberst? Han synger ikke perfekt, han spiller heller ikke vildt godt på guitar, men ordene og følelserne kommer ud på den helt rigtige måde. Sangene er fantastisk poetiske, billedskabende og intelligente, som for eksempel ” There’s money lenders inside the temple That circus tiger’s going to break my heart Something so wild turned into paper If you love me, then that’s your fault”. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg høre den sang.

Dit første minde med hans musik? Mit første minde med Conor Oberst var med hans band Bright Eyes, og jeg kan sagtens huske fornemmelsen. Det var min storebror der spillede én af hans sange på sin guitar. Sangen startede med stroferne ”This is the first day of my life”, og så var jeg solgt. Det var de første sang jeg lærte på guitar selv, den er naiv, klog og poetisk. Den gør det, som jeg altid selv søger efter i min egen sangskrivning, det skal være tilgængeligt og lukke lytterne ind, men samtidig må der gerne være flere lag i teksten, så man kan dykke ned i ordene og mærke nye ting, som du ikke så først.

Conor Obersts seneste album udgav han i oktober, med albumtitlen Ruminations (grublen eller dvælen ved en situation eller oplevelse.) I gør begge brug af melankoli, og bruger ruminationer gennemgående i jeres tekster. Er melankoli eller ruminationer et stærkt virkemiddel i en tekst og hvorfor? Melankoli og dvælen giver mulighed foren stor detalje rigdom, hvor der er ro til at få kigget på de små ridser i lakken, og det er tit der, jeg finder poesien. Det er ikke i horisonten, men i sprækkerne og fejlene. Men jeg er også en dvæle-konge, det skulle ikke undre mig, hvis jeg en dag døde under overskriften ”død ved dvælning”

Har du, ud af hans fire udgivelser, et favorit album? Hvis ja, hvorfor netop det? Åh gud, det er jo svært at vælge, for der er ikke noget, der er dårligt. Men jeg vil nok sige, hans første album, der bare hedder ”Conor Oberst”, det er lidt country inspireret, men det er fantastiske melodier og historier.

Før Conor Oberst gik solo, var han frontfigur i bandet Bright Eyes. Er det et band du har et særligt tilhørsforhold til, eller er det mere Conor Oberst som solo-artist der inspirerer dig? Jeg er meget knyttet både til Conor Oberst og Bright Eyes, på mange måder kan man sige, det er lidt af det samme, for det er ham der skriver sangene i begge projekter, der beskæftiger sig med samme emner bare med to forskellige udtryk. Conor Oberst er ekstremt produktiv, og det er jeg bare så pisse glad for, da mange af mine andre yndlings kunstnere og bands enten er døde eller splittet op.

Har Conor Oberst påvirket din egen musik? Hvis ja, hvordan? Min musik er meget påvirket af Conor Oberst både bevidst og ubevist. Jeg er meget inspireret af hans ærlighed og skrøbelighed. Han er ikke bange for at virke sårbar eller nærmest ynkelig i nogle af sangene. Han synger om at være maniodepressiv og være indlagt på et hospital, men gør det på en meget poetisk måde, som jeg ser meget op til.

Forestil dig, at Conor Oberst ringede til dig og insisterede på, at du og han skulle indspille et covernummer, af en helt særlig sang. Hvilken sang ville du helst have han havde valgt, og hvorfor?Jeg tror gerne, jeg ville synge ”Child´s Song” af Tom Rush med Conor Oberst. Sangen handler om et ”barn”, der flytter hjemmefra og derfor siger farvel til sine forældre og sit gamle liv. Det er en meget melankolsk sang, men meget stærk. Jeg tror, at Conor (ja, nu er vi på fornavn!) og jeg kunne synge den ret fint, den er simpel og bliver båret af en fantastisk tekst.  Jeg hørte den meget, da jeg selv flyttede hjemmefra, og jeg græd ret meget til den, fordi jeg havde lidt hjemve.

En ting, Conor Oberst, kan lære andre kunstnere? Man gå godt synge grimt eller svagt, hvis det passer til ordene og stemningen. Det handler ikke altid om at lyde perfekt, nogle gange er det uperfekte, det der gør musik spændende.

 

Idolernes idoler // TÅRN om Radiohead

I mit nye projekt, Idolernes Idoler, interviewer jeg en række danske kunstnere, om deres største inspirationskilder. Denne gang er det Erik Apollo, forsanger i det dansksprogede indie rock band Tårn, der beskriver hans og bandets forhold til engelske Radiohead.

Image result for tårn band

Hvordan vil i beskrive Radiohead? Som et dybt hypnotiserende band, hvis årelange musikalske udvikling gør dem til et meget fascinerende bekendtskab. De har altid været mestre i at udstille skrøbelighed med en enorm dybde. Det er meget smukt.

Kan i huske, hvornår i/du lyttede til eller oplevede Radiohead for første gang? Det har været omkring samme tid, da vi opdage Kashmir. Det gik hurtigt op for os at de også lyttede til Radiohead 🙂

Er det udelukket musikken der inspirerer jer, eller også menneskerne bag? Medlemmerne i Radiohead har altid været meget private, og selvom Thom Yorke i de senere år er gået meget ind i klimadebatten, vil det nok altid være musikken som tryllebinder os. Thom Yorke har dog noget helt særligt over sig.

Har Radiohead påvirket jer som band, hvis ja, hvordan? Uden tvivl. Deres musik bliver ofte nævnt i øvelokalet og i studiet som en reference. Både ift. sound, valg af instrumenter og deres dynamiske tilgang til musikken.

Specifikke Radiohead numre, som i holder særligt af? Hele OK Computer og In Rainbows. Geniale plader.

Èn ting, Radiohead kan lære andre kunstnere (inkl. jer selv?) At omfagne lysten til at udvikle sig og forevigt stræbe efter originalitet.

Jeres musik ligger genremæssigt i en anden bolgade end Radioheads drømmende art-rock. Hvordan kan noget så langt fra jeres egen musik, alligevel have sat spor? Gør det det? Det synes vi ikke nødvendigvis. Vi er inspireret af navne som Radiohead, The Beatles, Neil Young, The Doors, Foxygen, Mac Demarco og Father John Misty bare for at nævne nogle få. Vores musikalitet er et resultat af dem allesammen. Vi spiller bold, hvor det passer os. Det vil man kunne høre, hvis man lytter godt efter.

Hvis i som band skulle sammenligne jer med Radiohead, hvilke ligheder og uligheder står så stærkest? Vi improviserer helt klart mere end de gør live til gengæld minder vi måske lidt om Radiohead, hvis man lytter efter den dynamiske vifte som vi viser, især til vores koncerter.

Hvis i skulle udvælge ét album med Radiohead som ville blive spillet overalt i verden netop nu, hvilket skulle det så være, og hvorfor?  Måske Amnesiac, bare for at fucke med verdensbefolkningen! Det kunne være interessant at fodre dem med noget som rusker i deres verdensbillede.

 

Lyt til TÅRNS nye single, Du tror, Du ser.

Older posts