Top fem DANSKE albums anno 2016

5: Navneløs – LAVA

Navneløs udgav deres andet album, LAVA i marts; den svære to’er, og så alligevel ikke. LAVA er blevet kastet rundt i bokseringen af kritikerne, på godt og på ondt. Et album med et overflødigt drømmende lydbillede, men med de momentvis magiske momenter, trækker albummet bandet op i helt nye højder. Ind imellem fumler den luftige ’art-pop’ sig vejen frem og ind i en symbiose, der forbinder det instrumentale med Lin Rosenbeck vokal, for så at ende ud i en strøm af flyvsk magi. Momenter, der understreger hvor Navneløs vil hen med deres sofistikerede lyd-univers. Hverdags-lyrikken skaber en kontrast til det flyvske, og gør musikken relevant og enormt nutidig. Noget, der i min optik, er Navneløs specialitet. Der hviler noget oldnordisk over det lille orkester, som skinner igennem i Lins luftige vokal og de små ord, der sætter sig fast i nethinden. »Har du tømt dine lommer for smuld? Saml det op! Tag det med! Tag dig sammen!« Et album der, trods alle de overflødige, lidt ufokuserede kompositioner, byder på noget, jeg ikke har kunne glemme.

4: Katinka – Lufthuller

Katinka kunne for nylig gå hjem med en steppeulv, og kalde sig Årets Håb. En titel, den 23’årige sangerinde i den grad har levet op til. Hun udgav i foråret  EP’en LUFTHULLER.  En række digte, hun efterfølgende har sat ukulele og melodi til. Katinka er en af de få, der får de dystre hverdagsbilleder til at klinge smukt og ærligt, uden det bliver en grød af selvynk. Hun kredser om en øm og hudløs melankoli, som ukulelen indrammer og understreger netop det, der er kernen i musikken; poesien. Nogle gange er det de simpleste midler der skal til, før musikken går op i en højere enhed.

3: Nikolaj Nørlund & Copenhagen Philharmonic Orchestra – Villa


Nørlund er en musiker, der kender sine svagheder. Derfor er det særligt stort, når netop Nørlund vælger at arbejde sammen med det 25 mand store Copenhagen Philharmonic Orchestra på pladen Villa. En ny kvalitet. Et album, spækket af melankoli og længsel. Nørlund, i en helt ny værktøjskasse.

2:Agnes Obel – Glass Citizen


Glass Citizen, må for mit vedkommende, være årest overraskelse. Jeg havde forventet mindre sirlighed og mere simpel klaver-melodi. Glass Citizen er flyvsk og ufokuseret. Tidens overflade af glas folder sig ud, gennem en mangfoldig stemmeføring og en kontrastfyldt komposition. Udover de ualmildeligt gode kompositioner, kan og vil teksterne også mere end tidligere, med deres nutidige tematikker og spøjse vinkler. Agnes Obel må være af et særligt begavet stof.

1: Folkeklubben – Slå Flint


Året helt store, danske succes. Et solidt album, der dufter af dansk jord, vesterhav og københavn på en sommerdag. Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmul Dall er uden tvivl spillemænd helt ud i lillefingeren, og noget siger mig, at de tre københavnere har spidset øre til lyden af de gamle, danske 70’er helte; Kim Larsen, Benny Holst og Sebastian. Der er noget folkeligt, noget rødt og hvidt over Folkeklubbens dansksprogede rock-univers, som ikke slipper nethinden. Coveret af Benny Holst klassikeren Blomsten og vasen, understreger albummets folkelige retning, sammen med deres hyldest til Torben Ulrich, Det perfekte slag. Et tidsløst album, der godt kunne gå hen og blive en af vor tids klassikere. Man ka’ i hvert fald håbe!

Top 5 albums anno 2016

Image result for living on a high note

5: Livin’ On A High Note – Mavis Stamples

76 år gammel, and still livin’ on a high note. Et uhyre stabilt album, men bestemt så man kan holde til det. Mavis Stamples vokal er stærk, forældet og rusten, men på den helt rigtige måde. Albummets højdepunkt står lysende klart, med nummeret Jesus Lay Down Beside Me, skrevet og komponeret af Nick Cave. Derudover er titelnummeret High Note og følsomme Dedicated også værd at lytte særligt til. Et simpelt og solidt album, der står som et lysende lille mesterværk for 2016. Jeg takker, bukker og tager hatten af for Mavis Stamples.

Image result for a moon shaped pool

4: A Moon Shaped Pool – Radiohead

Forestil dig, at du dykker ned i en uendeligt dyb, moon shaped pool. Omkring dig findes et virvar af lyd, nogle øjeblikke smukkere end andre. Elektriske, eksperimenterende og et spektakulært detaljeret lydbillede. Ved udgangen af uendelighedens moon shaped pool, støder du på en helt ny lyd. Her kommer det aller fineste og skrøbelige øjeblik i løbet af din svømmetur. True Love Waits. Højdepunktet på albummet. Radiohead har virkelig gjort sig umage, og det er bestemt umagen værd. Et detaljevirvar der giver dybde, og som tryllebinder øret. Et album, der på intet tidspunkt fejler, men uden det bliver hverken for stabilt eller gennemskueligt. Udover True Love Waits, er det særligt værd at nævne intronummeret, hidsige Decks Dark og afdæmpede tinker tailor soldier sailor rich man poor man beggar man thief. 

Image result for blackstar album cover

3: Blackstar – David Bowie

2016 blev året, hvor musikken mistede flere store, forunderlige kunstnere. Heriblandt Sr David Bowie. Han havde måneder inden udgivelsen af Blackstar, været klar over at det ville blive hans sidste værk. Bowie er en af de få, hvis musik forældede med ynde. Aldrig stoppede han med at forny sig, og det skærer igennem på Blackstar. Et skævt, svært album. Ind imellem omfavnet af et detaljevivar, som på tittelnummeret Blackstar, og ind imellem mere simpelt, som på Lazarus. En kontrast mellem de simple og de mere svære og eksperimenterende numre, skaber flere dimensioner i albummet. Bowie’s tekster står stærkere end nogensinde, særligt på pladens absolutte højdepunkt, Lazarus. Jeg kan ikke komme på, hvordan Bowie på noget måde, kunne have sagt farvel og tak på anden, bedre vis. Et lysende mesterværk i nyere tids musikhistorie.

Image result for skeleton tree album cover

2: Skeleton Tree – Nick Cave & The Bad Seeds

Nick Caves søn, 15 årige Athur, mistede sidste år livet, da han faldt ud over en klippeskrænt. Albummet beabejder den sorg ulykken medførte, allerede fra albummets første sang, Jesus Alone. Her er der tydelige tegn i teksten, på at det er tabet af Arthur, som bærer tematikken. “You fell from the sky Crash landed in a field”, “With my voice I am calling you”, “You’re a young man waking Covered in blood that is not yours”. Nick Cave forsøger af finde en indre accept af tragedien, ved at bruge smukke metaforer, for hans søn i himmelen. Han tyr også til det bibelske i hans tekster. Særligt i Skeleton Tree, tittelnummeret, står lyrikken stærkt, og beskrivelserne af hans indre tomhed og sorg er fængende, næsten rørende. “I called out, i called out, right across the sea, but the echo comes back empty, and nothing is for free”. Skeleton Tree er det album, der i år har gjort størst indtryk på mig, gennem Nick Caves smukke, smukke og hudløst ærlige beskrivelser af hans vej gennem en sorg, der kan syntes uoverkommelig.

Image result for you want it darker album cover

1: You Want It Darker – Leonard Cohen

D. 7 november døde Leonard Cohen, og da det kom ud i pressen om morgenen d.10, græd vi salte tåre i havregrøden, hjemme hos os. Selvom både Skeleton Tree og Blackstar i realiteten burde stå som nr. 1, så vælger jeg at tro på, at det er den musik der formår at grave sig helt under huden på en, som altid vinder, når alt kommer til alt. Leonard Cohen er så og sige forældet med ynde, ligesom Bowie. Forskellen på de to er bare, at hvor Bowie har eksperimenteret og afprøvet musikken i næsten alle dens hjørner, har Cohen i sidste ende, simpelgjort hans musik, særligt teksterne. Det simple på albummet giver øret plads til at kredse om hver en tone og hvert et ord. Tematikken er som altid den samme, kærlighed, og begæret til den kærlighed, han ikke har. Men om det er kærligheden til et menneske, eller hans kærlighed til gud, skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror han synger til begge. Særligt skal Treaty, Leaving The Table, Travelling Light og On The Level fremhæves. Nu er jeg tom for ord, og jeg syntes du skal lade Cohen tale videre, gennem hans sidste, muligvis mest gennemførste album, You Want It Darker.

Fem plader der ændrede mit liv

– eller i hvert fald mit syn på musik. Her er de fem plader, der har givet mig aller mest.

1:  John Lennon – Imagine

Image result for imagine album

Det album, som vendte hele min opfattelse af musik på et split sekund, da jeg var 14 og gik i 8. klasse. Jeg kan huske at jeg havde en aftale med mig selv, om at jeg kun måtte lytte til pladen to gange om ugen, så jeg aldrig blev træt af den. Jeg tror John Lennon talte meget tydeligt til den rebel, jeg havde brug for at slippe løs.

2: Pink Floyd – The Wall

Image result for the wall

Hvis vi pludselig en dag står i en situation, hvor jorden er blevet overbefolket og vi alle sammen skal flytte til mars, og kun må medbringe én vinyl. Ja, så vil jeg hurtigere end du kan spise en lakrids, stikke The Wall under armen. En plade der har været en øjenåbner for mig, og for tusindvis and andre musik-entusiaster as well. Pladen der sætter tiden i stå. Det er så brutalt og skrøbeligt på én og samme tid, at jeg bliver helt tys. En plade, jeg aldrig nogensinde bliver færdig med at lytte til og lære af. Og så er den derudover, af kæmpe betydning for musikhistorien.

3: Gasolin’ – Masser Af Succes

Image result for gasolin album

Gasolin er grundstenene til alt dansksproget musik i dag, og numrene på opsamlingen Masser Af Succes, er så godt som dansk historie. Definitionen på min og din danskhed, vil jeg vove at påstå, er beskrevet på i dette album. Og hvis nogen skal komme og definere du og jeg, og hvad der er dejligt ved livet, ungdommen og vort alle sammens danmark, så stemmer jeg på den gamle Hr. Larsen.

4: The Beatles – 1962-1766

Image result for the beatles 1962-1966

Min aller første plade, som min far forærede mig i julegave, julen 2013. Jeg sad oppe længe den julenat og lyttede til Love Me Do, Please Please me og All My Loving. Jeg bliver helt nostalgisk, bare ved tanken. Her startede min ‘Beatle-mania’  i hvert fald. Dét resulterede i, at halvdelen af mit værelse nu er tapetseret til med hele cover-billedet fra ‘A Hard Days Night’. Beatles længe leve!

5: Savage Rose – Dødens Triumf

Image result for dødens triumf

Et album der ikke har haft samme personlige betydning for mig, som de fire overstående. Alligevel et af de albums, jeg holder aller mest af, det er næsten så det gør ondt. Det er ikke ofte, at jeg virkelig holder af en sang, som var det en fin silkekjole jeg lige havde brugt alle mine penge på. Men det gør jeg med enkelte af numrene på Dødens Triumf. Særligt De To Gamle og Byen Vågner, selvfølgelig. Ligesom med The Wall, så kan Dødens Triumf også få mig til af føle noget helt ordinært, en lydbestemt stemning der er sat, lige så snart første tone spiller. Det er næsten rørende.  Eller, det ér det.

Bedste udenlandske covernumre #01

Tidligere skrev jeg et indlæg om tre danske covernumre (læs her), fortolket af danske musikere. Denne gang en forlængelse af det indlæg. Enjoy!

 

Image result for jeff buckley

Just Like A Woman – Jeff Buckley (Bob Dylan)

Sidste år blev der udgivet et ‘rest-album’, af Jeff Buckley’s indspillede sange, der ikke var udgivet. Heriblandt en lille perle, som bestemt understreger det fact, at Buckley’s stemme ér det smukkeste, jeg nogensinde har hørt. En gammel Dylan klassiker, der i den grad får ny værdi.

 

 

Image result for aretha franklin

Aretha Franklin – You Make Me Feel (Carole King)

En rigtig power-woman sang, som jeg virkelig syntes godt om i Arethas version.

 

 

Image result for first aid kit band

First Aid Kid – America (Simon & Garfunkel)

Et duo, en blond og en mørkhåret. Ér First Aid Kid i virkeligheden en kvindelig udgave af Simon & Garfunkel? Det tror jeg, og mere til, endda. Fantastisk cover, af en af mine absolut yndlings sange. Wow!

Fine DANSKE covernumre

Jeg syntes, at nogle af de smukkeste musikalske momenter sker, når musikere fortolker hinanden. Det kan være enormt provokerende at lytte til. Jeg blev foreksempel lidt fornærmet sidste år, da Desturbed valgte af lave en cover version af Simon & Garfunkel klassikeren Sound Of Silence. Specielt fordi jeg på det tidspunkt boede i Kansas. Alle de amerikanske football drenge fra min highschool var helt oppe og ringe over nummeret. Jeg spillede originalen for en af fyrene, den havde han aldrig hørt før – i øvrigt skulle jeg vide, at det var dumt af sådan to bøsser at spille desturbeds nye sang. Det krævede lidt forklaring derefter .. Jeg grinede 🙂

På den anden side, kan cover numre også give helt ny lyd, til et gammelt nummer. Her er tre, smukke eksempler på danske musikere, der får mit hjerte til at smelte.

Image result for carl emil petersen

1; Endnu en gang nævner jeg Carl Emil Petersen på bloggen, men jeg er så stor tilhænger af ham og resten af Ulige Numres arbejde, at jeg slet ikke ka’ lade være. Her får du, serveret med kontrabas og forårs stemning, Carl Emil, på sin helt egen Kim Larsen mannér.

Se video lige her

2; Jeg ér så vild med Folkeklubben i øjeblikket, og selvfølgelig også med deres udgave af Benny Holst klassikeren, Blomsten og Vasen. Sangen er i øvrigt brugt som soundtrack til filmen Kollektivet(2015) af Thomas Vinterberg.

Lyt til nummeret nedenfor

Image result for folkeklubben

3; Og sidst, en ganske magisk fortolkning af mit absolutte yndligs Lis Sørensen nummer. Verden er i farver. Jeg syntes Navneløs lyder bedre, end nogensinde før. Særligt Lin Rosenbecks vokal står ekstremt stærkt. Jeg får kuldegysninger.

Se video her

Image result for navneløs

God mandag derude!