Aksglæde + Yune på Atlas

 På sådan en lun forårsaften i Århus, hvor alting dufter lidt af øl og ungdom, virkede det næsten oplagt at tage et smut forbi Atlas, til tre kvarters Aksglæde. 

 

Yune

 

Som opvarmning, spillede seksmandsbandet Yune. Drømmepop, om man vil. Et yderst velspillene ungt band, som instrumentalt fungerede exceptionelt godt, men vokalen forsvandt momentvis. Det var formentlig en blanding af den overdrevne rumklang og Atlas, der fortydende lyden, hvilket var enormt ærgerligt, da oplevelsen uden tvivl havde været en anden, hvis vokalen havde formået at trænge bedre igennem og ud til det lille publikum. Bandet lukkede sig inde i sig selv, og selvom det i igennem de første to numre virkede fint, blev det lidt for hurtigt et øjeblik de delte med hinanden, mere end de delte det med de få, der var troppet op for at opleve dem, inden Aksglæde gik på lidt i ti.

 

Aksglæde

★★ ★☆

Da Jacob Aksglæde og hans band trådte ind på scenen og startede deres set, opstod der nærmest en hel symbiose mellem denne forårsaften og den energiske dansksprogede popmusik, som passede umådeligt godt ind i de Århusianske omgivelser. Første del af sættet var jævnt, indtil hittet “Lille Tårbæktøs” for alvor brød isen mellem band og publikum, og skabte dynamik og liv i den lille sal, som efterhånden var halvt fyldt op af unge mennesker, som festligt bevægede sig tættere på scenen, i takt til de glade popmelodier.

Jacob Aksglædes vokal kunne langt mere, end jeg egentlig havde forventet live. Den akustiske “søerne”, kun med følge af guitar og trompet, stod i fin kontrast til den københavner-kække “Lille Tårbækstøs”. Her viste Aksglæde en ny, næsten nøgen side af sin vokal. Det var skrøbeligt, fint og næsten nervepirrende, men bestemt ikke så det gjorde noget. Et fint og nærmest poetisk sidespor, der ikke kun løftede vokalen men også understregede Jacob Aksglædes færdigheder som sangskriver. Efterfulgt af “Søerne”, kom “Skyernes Byer”. Et nummer, der for mig kimer af alt, jeg forbinder med Aksglæde, og det tror jeg ikke jeg var den eneste blandt publikum der syntes.

Coveret af Anne Linnets “Barndommens Gade” virkede fint, særligt efter det første omkvæd, hvor bandet virkelig formod at gøre sangen til deres egen, og den stod godt, igen, som et lille sidespor til det ellers kompakte set.

Resten af koncerten svandt væk hurtigere end ønsket, med en fin kombination af nye og gamle numre. Særligt “Svaghed i mit kød” stod stærkt, hvor saxofon og trompet fik lov til at skinne om kap med det melodiske omkvæd. I den sidste del af sættet, fik musikerne virkelig lov til at understrege, hvor velspillende et band de er. Stemningen blandt publikum var nær fatal, da Aksglæde takkede af, efter tre alt for korte kvarter.

Nogle gange er det de simple koncerter med få mennesker og store smil, der sætter sig fast på nethinden.

 

Sætliste:

Småtterier

Jeg Kan Lide Den Måde Du Græder På

Lille Tårbækstøs

Søerne

Skyernes Byer

Barndommens Gade (Anne Linnet cover)

Under Pres

Drømte Om Dig I Nat

Svaghed I Mit Kød

To Takter Fra Tinnitus

Næste Sommer

Fantomfølelser

 

På Danske Læber, Musikhuset Århus

Lenoard Cohen På Danske Læber, koncertanmeldelse, Tirsdag d. 7/3 2017.

En tirsdag aften i Århus musikhus, i selskab med de fornemeste danske musikere. En aften, der var et frisk pust i dansk musik og et glædeligt gensyn, med nogle af de gamle svingere. Nikolaj Nørlund har en fin sans, når det kommer til sammensætning af kunstnere. En cocktail af 16 forskellige musikere, med hver deres 5 minutter på scenen, var nær perfekt sammensat. Vildskab, skrøbelighed og klasse. Det musikalske niveau var langt højere, end jeg havde turdet håbe på, når koncertsalen skulle rumme både Bisse og Lars Lilholt, – ja, det kræver vel nærmest magi, at gøre det til en god oplevelse . Og magisk, det var det.

17267582_1352386901467100_2951211452309962752_n

Højdepunkterne på aftenen står tydeligt for mig. I første sæt stod Bisse stærkt, med Jeg Er Din Mand (I’m Your Man). Iført sit lille sorte net, kom han så godt som nøgen, vandrende ned gennem publikum med en rose oplyst af en lommelygte. Den lille mand var så opsigtsvækkende, af selv kunstnerne bag scenetæppet tittede ud. Bisse leverede en på alle måder overlegen scenepræsentation, med hans skæve udklædning og stærke vokal. Hvor de andre kunstnere blev løftet op af de dygtige musikere, formodede Bisse af vende konceptet om, og løftede både sin egen og bandets musikalitet med hans ekspressive optræden. Han gav uden tvivl, publikum et stykke af sig selv.

Katinka var også et højdepunkt på aftenen, da hun præsenterede sin version af Chelsea Hotel (Chelsea Hotel Nr.2). Med hendes rodede page, tussede arme og polka-prikkede bukser, sang hun hjertet ud, og der var ikke en finger at sætte på hendes præsentation. Der var langt mere kraft og power bag hendes stemme denne aften, end hvad hun ellers giver udtryk for, på hendes vante ukulele-melankolske melodier.

Blaue Blume kom på som de første efter pausen, med På Vejen Tilbage Til Dig (Coming Back to You).  Jonas Smiths vokalpræsentation – vil jeg vove at påstå – efterlod alle i salen med hjertebanken og stillestående trommehinder. Så smukt var det.

Derudover vil jeg gerne fremhæve Oh Land (Nanna Øland Fabricius), Carl Emil Petersen, Nikolaj Nørlund, Christian Hjelm og Claus Hempler, som alle leverede interessante og stærke fem minutter, som de nu engang havde på scenen.

Hvor koncerten kunne have strålet, var der alligevel enkelte, der fremstod som mere eller mindre kedelige med behov for fornyelse. Lise Westzynthius og Maria Laurette Friis stillestående version af Ved Den Mørke Flod (By the River Dark), Lars Lilholts Fugl På en Snor (Bird on a Wire) forekom ensartet og kedelig, og Ulla Henningsen med aftenens slutnummer, Lukketid (Closing Time), fremstod tyndt, fordi vokalen ikke helt levede op til aftenens høje niveau.

Til sidst vil jeg gerne fremhæve Nikolaj Nørlund for hans projekt, som formåede at sætte de unge talenter i nyt lys, og vise dem frem til resten af Danmark på aller fineste vis. Aftenens højdepunkter tilhørte uden tvivl de unge, som med deres personlige fortolkninger og enormt ekspressive vokaler, var dem, der i sidste ende stod stærkest i sættet. Man bliver helt rolig i hjertet, på fremtidens vegne.

  1. Intro – Nørlund og band (Tower of Song)

  2. Claus Hempler – Alle ved besked (Everybody Knows)

  3. Oh land – Til kærligheden er forbi (Dance me to The the end of love)

  4. Lars Lilholt – Fugl på en snor (Bird on a Wire)

  5. Christian Hjelm – Alexandra tabt (Alexandra Leaving)

  6. John Guldberg – Først tager vi Manhattan (First We Take Manhattan)

  7. Bisse – Jeg er din mand (I’m Your Man)

  8. Nikolaj Nørlund – Pergament Hotel (Paper Thin Hotel)

  9. Steffen Brandt/Tina Dickow – Halleluja (Hallelujah)

Pause

  1. Blaue Blume – På vejen tilbage til dig (Coming Back to You)

  2. Lise Westzynthius/Maria Laurette Friis – Ved den mørke flod (By the River Dark)

  3. Carl Emil Petersen – Barmhjertige søstre (Sisters of Mercy)

  4. Peter H. Olesen – Hvem i ilden (Who by Fire)

  5. Katinka – Chelsea Hotel (Chelsea Hotel No. 2)

  6. Niels Skousen – Miraklet (Waiting for the Miracle)

  7. Jens Unmack – Minder (Memories)

  8. Ulla Henningsen – Lukketid (Closing Time)

 

Umiddelbar forårsglæde

TÅRN: Velkommen Indenfor

Dansksproget indierock

★ ★ ★ ★ ☆ ☆ ☆ 

Image result for TÅRN velkommen indenfor

Tårn slog for alvor igennem i 2016, med debutalbummet Ud Af Mit Vindue. På under et år har meget ændret sig, for det lille band. Frontfigur og bassist Asger Nordtorp er ikke længere en del af bandet, som nu står tilbage som trio, med Erik Apollo som frontfigur. 

Velkommen Indenfor er et kompakt album, der indeholder ti solide numre. Der er ikke meget slinger i valsen, i løbet af de knap 40 minutters musik. TÅRN er et band, der efter debutalbummet, tydeligvis har prøvet af finde sig selv igen. De hungrer efter at bevise; og på det motivationsgrundlag, er der kommer 10 uslebne, rå numre. Velkommen indenfor er ikke nær så detaljerigt eller dybegående som forgængeren, men mere forudsigelig og sammentømret. Musikken er umiddelbar, og meget ligetil. Foråret springer ud i ørene på en, i takt med den styrende guitar og Apollos svævende vokal. Men på trods af, at der er en god guitar, gode tekster og god melodisk sammenhæng, mangler albummet originalitet. Musikken falder ned i mængden af alle de andre dansksprogede indie-pop/rock plader med søde, hverdags-romantiske tekster og en god guitar. Det bliver ganske simpelt, alt for ordinært. Der er absolut intet nyt over Velkommen Indenfor. Samme elementer, som alle andre 70’er inspirerede indie-bands trækker på for tiden.

Om det er tiden eller kreativiteten der har været knap, skal jeg ikke kunne sige, men der mangler noget dybde. Et godt, solidt album, med mangel på finesse og nye retningslinjer.


 

 

 

Månedens album 01 – LAVA

0006698117_10

Roser, lommesmuld og drømmelyd er hvad Navneløs album fra April b.la. byder på. Det er psykedelisk, 80’er vibet og meget indie moderne. Et mix, jeg egentlig godt kan lide. 

Navneløs er et af de bands, som er meget uafklarede genremessigt. Jeg kan godt lide deres udefinerede lyd, og deres tekster som ofte foregår i et finurligt billedsprog. Det kommer især til udtryk på LAVA, fordi lyden konstant virker til at svæve rundt på en sky blandt stjerner og røelsespinde. Ind imellem på pladen, under bl.a. Bukseløs, falder lidt af det smukke af. En sang der lever op til sit navn. Bukserne mangler, der mangler noget kant. En ramme om den lange smøre af flyvsk og drømmene musik og tekst.

Derudover er der tracks som jeg beundre og kan blive med at finde nye perspektiver i. En Dans På Roser, eller Nedsmeltning, med en særlig og avanceret melodi.

For mig er Navneløs særlige, fordi de formår at smelte musik og text sammen, på næsten smuk vis. Alt sammen filterløst og nøgent. Ind imellem er det som om kontrasten mellem musik og text alligevel bliver for minimal.

Alt i alt en god plade, med masser af TID til at lytte efter. Lange numre, interessante tekster, samt en særlig klang og stemning. Derudover er jeg vild med Lin Rosenbecks vokal.

Lyt til LAVA lige HER

Du kan også følge mig på Spotify HER

    Newer posts