Ih ja, livet er skønt!

1

Årh ja, trods trætte ben, soltørt hår, bilkvalme og ingen internet (indtil nu .. altså) er livet nu godt nok, Israel er herligt. Jeg har endda fået lidt farve, nok mere minimalt end jeg selv tror, men alligevel! Lige nu er jeg træt, og gider ikke andet end at ligge ved siden af min bettebror og læse det nye Costume, mens han lige får opdateret FIFA spillerne. Vi bor vi i en lånt lejlighed, hvor vi bliver til mandag, hvorefter vi kører til et hotel og bor der sidste fire-fem dage – og jeg er nok mere hoteltypen, men det er jeg vist lidt alene om..

Der blev ikke mange fine billeder af de herlige palmer, eller det døde hav i dag, af ren og skær skræk for, at der kom sand i min kamera. Nu vil lige samle kræfter til en løbetur i morgen, hvilket jeg højest sandsynlig skal hives ud af sengen for at magte .. Men mon ikke det nok skal gå! Jeg har det fedt og håber i alle nyder feriedagene, om i så er på ski, hjemme eller ligger og damper på en thailandsk strand.

Btw, så tusinde tak for de mange tilmeldinger til min giveaway! Jeg har sendt en mail til to søde læsere, som begge blev glade.. Nogen gange glemmer man helt, hvor rart det er at give (-:

 

 

<3

 

 

Er jeg den eneste med sommersavn?

Jeg lider af sommersavn .. Nye oplevelser og frie tøjler..

Om vinteren kan jeg intet, det er som om nogen sætter en kasse over hovedet på mig. Lige så snart december er slut, er alt ved kulden ganske forfærdeligt, og skal helst bare smutte langt væk!

Jeg glæder mig som en sindssyg til at afslutte folkeskolen, til de herlige fester, strandture, caféture, shoppeture og alt det sommeren bringer..  og jeg hader ventetiden.

Sad og kiggede sidste års sommerbilleder igennem, og åh .. en skøn sommer!

Længtes i også efter sommeren?

salke   carla8 tysk2

 

 

KONKURRENCE om fribilletter

Hurra, jeg har netop i dag modtaget 4 fribilletter til en ny fantastisk film om Eik Skaløe – STEPPEULVEN

Men hvorfor er der lige at du skal deltage i  konkurrencen om de billetter?

Jo ser du, til februar har filmen Steppeulven nemlig præmiere. Filmen handler om de flippede 60’ere i Danmark. Filmens omdrejningspunk er Eik Skaløe, forsangeren i det legendariske rockband Steppeulvene, som i 60’erne fik kultstatus i blandt Danmarks ungdom. I Eiks korte liv, indgår der både forelskelse, oprør, stofmisbrug, musik og drømmen om at forandre verden. Eik var både dyb og poetisk, og så eventyrlysten af det endte med at slå ham ihjel. Det er ikke kun en enestående fortælling, men også et stykke danmarkshistorie – som jeg bare syntes enhver bør opleve!

To personer har nu muligheden, for at vinde to billetter. Det eneste du skal, er at skrive din mail i kommentaren – så kontakter jeg dig, hvis du er en af de heldige vindere. Du må også meget gerne smutte ind og følge mig på bloglovin’, men det er ikke noget must (-:

http://www.bloglovin.com/blogs/retrocarla-13528605

I har til torsdag d. 5 februar.

_92A0591

hh

 

 

 

 

 

 

 

Follow my blog with Bloglovin

Så er det også muligt at følge med på retrocarla på bloglovin’, smut endelig ind og tryk follow (-:

 

Den barnlige ungdom, øv og øv

Sådan som ungdommen har tegnet sig de seneste år bryder jeg mig ikke om, slet ikke faktisk. Der mangler lidt en følsomhed og ydmyghed som er gået tabt, og det kan virke meget overfladisk og hårdt uden den.

Vi render nærmest alle rundt med næsen i sky, føler os bedre og mere vigtige end alle andre. Spiller flabede, iskolde og ligeglade, og det skaber en usikkerhed og tårnhøje forventninger til os.

Hvem dikker mest alkohol? Hvem har de nye mærkesko? Hvem har flest likes på facebook?  Hvem poster kiksede selfies på instagram?  .. Stop det nu..

Alt foregår over Iphone, og alle dømmer hinanden ud fra hvad man poster på sociale medier, også dem som man aldrig har snakket med. Faktisk kan man sagtens tillade sig at tale ned til en, man kun lige følger på instagram, men aldrig har ført en samtale med.

Men hvorfor ikke bare føre en samtale?

Næ, fordi selvom vi render med næsen i sky, er selvtilliden i virkeligheden helt i bund, faktisk så meget, at vi slet ikke tør tale selvstendigt med nye mennesker. Hvis vi så endelig taler med nye mennesker, så er facaden bestemt heller ikke gledet af, men stråler af alt andet end nysgerrighed og ydmyghed overfor dette nye menneske.

Bliver vi sårede, vi blev måske ikke inviteret til en fest man havde forventet at blive inviteret til.. Hvad sker det så? Jo, i stedet for at vise sin menneskelige sårbarhed, ja så lader man som om man at iskold og ligeglad, man har bare en anden vildere fest, som man alligevel var inviteret til for længe siden.

Det lyder måske meget hårdt, men jeg tror enhver teenager i dagens Danmark kan nikke genkendende til bare én af disse ting, både ved at kigge ud på de andre, men måske også ved at tage et kig i den anden retning. Selvfølgelig er alle ikke sådan, selvfølgelig er det ikke et fair generelt syn på unge, og så alligevel lidt .. måske..

Tør i træde frem med et nik?

 

 

 

Older posts