Real Estate - Darling

Lyden af MARTS #01

Sange der gynger i up-come havet, amerikanske konger og gamle hymner, der endnu engang bryder jordoverfladen, i takt med vintergækken og foråret. 

Related image

Ballad of the Dying Man: Father John Misty

Rosilde 17′ lurrer et sted derude. Det sammen gør Father John Misty, som i år er aktuel på orange scene. Det var lige præcis, hvad roskilde manglede. Kongen af dagens folk rock, udgav i februar fire singler. Heribland Ballad of the Dying Man, som umiddelbart er højdepunktet blandt de fire. Josh Tillman er en særdeles selvoptaget fyr, som med humoren i behold, forbereder sig på at dø. Lyt selv efter.

Er Du Med?: TÅRN

Tårn er bandet, der i 16′ slog igennem med albummet Ud Af Mit Vindue. Nu er de danske indie-drenge tilbage med andet album, Velkommen indenfor. Det er noget af en fart bandet sætter for dagen. To albums, på lige knap et år. 2016 har så og sige været et tumult år for TÅRN, der startede året ud som forgyldt firkløver, til nu at være trio. Højdepunktet på værket er værd at nævne, nemlig Er Du Med? En rå, knap så sleben lyd fra bandet, der tilsynladene ikke lader sig slå ud.

Honey: Cancer

Cancer er aktuelle med deres nye album Totem, hvorpå mange smukke sange indgår. Højdepunktet må være Honey. På bare 2 minutter og 57 sekunder, rammer Cancer en melodisk nerve. Det tostemmige omkvæd graver sig ind under huden, og sætter sig fast som en sukkertrang. Der er noget sindssygt fængende over Vonsild og Finnes stemmer. Det varme og nærværende, op mod det soulede og smukke. Dryppende måneskins-melankoli.

Border Line: King Krule

For at blive i melankoliens navn. King Krule banker på min hjerneskal et par gange om året. Albummet 6 Feet Beneath The Moon, udgav Archy Marshall i 2013, under Navnet King Krule. An old soul in tight skin, som the Guardian beskrev ham, i en anmeldelse dengang. Hans lyd er alt fra r&b og darkwave, til soul, funk endda jazz. Det hele på en gang, os så alligevel slet ikke. Sangene er som grove skitser af sort kul. Sange, der kræver dedikation og opmærksomhed, og som er svære at omfavne af ord. Lyt til Border line.

My Darling: Naja Rosa

Savage Rose-darlingen Naja Rosa er slemt undervurderet. Hendes album The Place I Call Home fra 2012, har langt mere potentiale, end hvad det er blevet gjort til. Numre som My Daling og It Might Be Too Late, viser hvor stærk en sangskriver, Naja Koppel rent faktisk er. Sange, der rummer en helt anden mentalitet end hvad Savage Rose byder på, og sikke det klæder hende. Det er næsten absurd, at pladen ikke har fået mere opmærksomhed. Det er forbandet lækkert, fuld af nerve og sjæl.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Real Estate - Darling