Top fem DANSKE albums anno 2016

Idolernes Idoler // Katinka om Conor Oberst

I mit nye projekt, Idolernes Idoler, interviewer jeg en række danske kunstnere, om deres største inspirationskilder. Denne gang er det Katinka, der sætter ord på sit forhold til musikeren, Conor Oberst.

Related image

Hvordan vil du beskrive Conor Oberst? Han synger ikke perfekt, han spiller heller ikke vildt godt på guitar, men ordene og følelserne kommer ud på den helt rigtige måde. Sangene er fantastisk poetiske, billedskabende og intelligente, som for eksempel ” There’s money lenders inside the temple That circus tiger’s going to break my heart Something so wild turned into paper If you love me, then that’s your fault”. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg høre den sang.

Dit første minde med hans musik? Mit første minde med Conor Oberst var med hans band Bright Eyes, og jeg kan sagtens huske fornemmelsen. Det var min storebror der spillede én af hans sange på sin guitar. Sangen startede med stroferne ”This is the first day of my life”, og så var jeg solgt. Det var de første sang jeg lærte på guitar selv, den er naiv, klog og poetisk. Den gør det, som jeg altid selv søger efter i min egen sangskrivning, det skal være tilgængeligt og lukke lytterne ind, men samtidig må der gerne være flere lag i teksten, så man kan dykke ned i ordene og mærke nye ting, som du ikke så først.

Conor Obersts seneste album udgav han i oktober, med albumtitlen Ruminations (grublen eller dvælen ved en situation eller oplevelse.) I gør begge brug af melankoli, og bruger ruminationer gennemgående i jeres tekster. Er melankoli eller ruminationer et stærkt virkemiddel i en tekst og hvorfor? Melankoli og dvælen giver mulighed foren stor detalje rigdom, hvor der er ro til at få kigget på de små ridser i lakken, og det er tit der, jeg finder poesien. Det er ikke i horisonten, men i sprækkerne og fejlene. Men jeg er også en dvæle-konge, det skulle ikke undre mig, hvis jeg en dag døde under overskriften ”død ved dvælning”

Har du, ud af hans fire udgivelser, et favorit album? Hvis ja, hvorfor netop det? Åh gud, det er jo svært at vælge, for der er ikke noget, der er dårligt. Men jeg vil nok sige, hans første album, der bare hedder ”Conor Oberst”, det er lidt country inspireret, men det er fantastiske melodier og historier.

Før Conor Oberst gik solo, var han frontfigur i bandet Bright Eyes. Er det et band du har et særligt tilhørsforhold til, eller er det mere Conor Oberst som solo-artist der inspirerer dig? Jeg er meget knyttet både til Conor Oberst og Bright Eyes, på mange måder kan man sige, det er lidt af det samme, for det er ham der skriver sangene i begge projekter, der beskæftiger sig med samme emner bare med to forskellige udtryk. Conor Oberst er ekstremt produktiv, og det er jeg bare så pisse glad for, da mange af mine andre yndlings kunstnere og bands enten er døde eller splittet op.

Har Conor Oberst påvirket din egen musik? Hvis ja, hvordan? Min musik er meget påvirket af Conor Oberst både bevidst og ubevist. Jeg er meget inspireret af hans ærlighed og skrøbelighed. Han er ikke bange for at virke sårbar eller nærmest ynkelig i nogle af sangene. Han synger om at være maniodepressiv og være indlagt på et hospital, men gør det på en meget poetisk måde, som jeg ser meget op til.

Forestil dig, at Conor Oberst ringede til dig og insisterede på, at du og han skulle indspille et covernummer, af en helt særlig sang. Hvilken sang ville du helst have han havde valgt, og hvorfor?Jeg tror gerne, jeg ville synge ”Child´s Song” af Tom Rush med Conor Oberst. Sangen handler om et ”barn”, der flytter hjemmefra og derfor siger farvel til sine forældre og sit gamle liv. Det er en meget melankolsk sang, men meget stærk. Jeg tror, at Conor (ja, nu er vi på fornavn!) og jeg kunne synge den ret fint, den er simpel og bliver båret af en fantastisk tekst.  Jeg hørte den meget, da jeg selv flyttede hjemmefra, og jeg græd ret meget til den, fordi jeg havde lidt hjemve.

En ting, Conor Oberst, kan lære andre kunstnere? Man gå godt synge grimt eller svagt, hvis det passer til ordene og stemningen. Det handler ikke altid om at lyde perfekt, nogle gange er det uperfekte, det der gør musik spændende.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Top fem DANSKE albums anno 2016