Shitstorm på en onsdag

This photo expresses perfectly how the current presidential election is making me feel.:

“Mit hemmelige paradise-crush“, “vind gavekort til Kranz & Ziegler”, “min oplevelse med permanent vippebuk” og “sådan undgår du hængebryster

Det ovenover er et pænt udpluk af de overskrifter, jeg fandt på bloggersdelight toplisten af idag. Det er det her, danskerne læser mest af. Nej hvor er bloggere dårlige til at belære andre mennesker, og nej hvor er bloggere gode til at promovere sig selv. Jeg bliver så SUR og mega skuffet.

Jeg har i to år blogget herinde. Jeg har vildt søde læsere, som følger med hver gang jeg skriver noget nyt – men det er bare ikke nok! Fordi lige så glad som jeg bliver når jeg får en mail fra en læser, lige så sindssygt jaloux og eddersur bliver jeg, når Fie Laursen kan skrive et indlæg, og tjene det dobbelte af mine forældres løn på hendes gossip, om Patrick fra Paradise Hotel. Endnu mere sur bliver jeg så, når det går op for mig, at jeg bruger langt mere energi på at lade ligegyldige ting irritere mig, end jeg bruger på rent faktisk at fokusere på hvordan jeg selv har lyst til at fremstå, overfor jer. Og som konklusion på det, har jeg de seneste måneder, slet ikke promoveret mig selv, overhovedet. Jeg vil helst fremstå så professionel og clean som overhovedet muligt – noget jeg – i øvrigt overhovedet ikke er. Jeg er nok det modsatte. Jeg hader rene linjer og pæne dokumenter, som lugter så langt væk af fine ord og intellektualitet, at jeg får lyst til at spilde min te udover hele den pæne smører af ORD. Smørren som i øvrigt var en metafor for alle de andre blogs, men som så blev en metafor for mig selv.

I virkeligheden er jeg bare virkelig ked af, at mit læsertal er gået ned, og ked af at jeg ikke kan skriver noget, jeg selv syntes er godt nok. Jeg vil gerne have noget FARVE tilbage på bloggen. Èn stor FARVELADE.

Og moralen mellem alle de her ord er måske, at man skal kigge på sig eget arbejde, før man render rundt og brokker sig over andres. Og at man aldrig må skrive noget så kedeligt, så din læser opdager at teksten bare er sort og baggrunden hvid.

Lyt julen ind m. Kim Larsen, Bob Dylan & Elvis

THE ROLLING STONES: MERRY CHRISTMAS - MICK JAGGER COMO PAPA NOEL ...:

Hver eneste år skam-hører jeg Jul i Valhal sangene, om og om igen. Jeg kan faktisk de to første vers af Lokes Rapsody udenad, det er lidt min guilty pleasure. Men selvom der ér verdens bedste og hyggeligste julesange, er det også helt ok at lytte til noget lidt mere avanceret bjældeklang, bare engang imellem. Her er mine bud på alternativer til Jul I Valhal, som jeg elsker elsker elsker.

   

Ønsk dig eller giv en kær: kulturoplevelser

Related image

1: På danske læber, Leonard Cohen sange fortolket på dansk.

I 2004 samledes en række danske kunstere sig, og lavede i fællesskab albummet På Danske Læber, en samling danske cohen fortolkninger. Herunder navne som Tina Dickow, Steffen Brandt, Niels Skousen, Povl Dissing, Nikolaj Nørlund, for bare at nævne få. På Nørlunds intiativ, bliver pladen fornyet, og selv samme musikere opfører musikken på Store  Vega. Jeg tror det bliver bevægende, og en meget smuk tribute til afdøde Leonard Cohen.

Find billetter HER

2: Gavekort til DET NY TEATER, Århus

Hver år byder Århus Teater på fantastiske forestillinger, med både teater og musikalske oplevelser. Selv var jeg inde og se Johny Cash teaterkoncert i Oktober. De har bygget et koncept op, hvor de hver år byder på en ny teaterkoncert. John Lennon – Imagine sidste år, som jeg desværre ikke var hjemme til at se og 2014, hvor jeg var inde og se teater koncert om Gasolin. Fremragende!

Gavekort kan købes HER

3: SAVAGE ROSE 50 års jubilæum, DET KONGELIGE TEATER

I anledningen af Savage Rose’s 50 års jubilæum, spiller de en kæmpe koncert på Det Kongelige Teater i København. Jeg tror, det bliver noget ganske særligt. Jeg var selv inde og høre Savage Rose på Train i Århus forrige fredag. Jeg lover dig, at Anisette og resten af bandet vil levere et stykke danmarkshistorie, med skrig, vildskab, skønsang, drømme og poesi.

Køb billetter HER

 

 

Fem plader der ændrede mit liv

– eller i hvert fald mit syn på musik. Her er de fem plader, der har givet mig aller mest.

1:  John Lennon – Imagine

Image result for imagine album

Det album, som vendte hele min opfattelse af musik på et split sekund, da jeg var 14 og gik i 8. klasse. Jeg kan huske at jeg havde en aftale med mig selv, om at jeg kun måtte lytte til pladen to gange om ugen, så jeg aldrig blev træt af den. Jeg tror John Lennon talte meget tydeligt til den rebel, jeg havde brug for at slippe løs.

2: Pink Floyd – The Wall

Image result for the wall

Hvis vi pludselig en dag står i en situation, hvor jorden er blevet overbefolket og vi alle sammen skal flytte til mars, og kun må medbringe én vinyl. Ja, så vil jeg hurtigere end du kan spise en lakrids, stikke The Wall under armen. En plade der har været en øjenåbner for mig, og for tusindvis and andre musik-entusiaster as well. Pladen der sætter tiden i stå. Det er så brutalt og skrøbeligt på én og samme tid, at jeg bliver helt tys. En plade, jeg aldrig nogensinde bliver færdig med at lytte til og lære af. Og så er den derudover, af kæmpe betydning for musikhistorien.

3: Gasolin’ – Masser Af Succes

Image result for gasolin album

Gasolin er grundstenene til alt dansksproget musik i dag, og numrene på opsamlingen Masser Af Succes, er så godt som dansk historie. Definitionen på min og din danskhed, vil jeg vove at påstå, er beskrevet på i dette album. Og hvis nogen skal komme og definere du og jeg, og hvad der er dejligt ved livet, ungdommen og vort alle sammens danmark, så stemmer jeg på den gamle Hr. Larsen.

4: The Beatles – 1962-1766

Image result for the beatles 1962-1966

Min aller første plade, som min far forærede mig i julegave, julen 2013. Jeg sad oppe længe den julenat og lyttede til Love Me Do, Please Please me og All My Loving. Jeg bliver helt nostalgisk, bare ved tanken. Her startede min ‘Beatle-mania’  i hvert fald. Dét resulterede i, at halvdelen af mit værelse nu er tapetseret til med hele cover-billedet fra ‘A Hard Days Night’. Beatles længe leve!

5: Savage Rose – Dødens Triumf

Image result for dødens triumf

Et album der ikke har haft samme personlige betydning for mig, som de fire overstående. Alligevel et af de albums, jeg holder aller mest af, det er næsten så det gør ondt. Det er ikke ofte, at jeg virkelig holder af en sang, som var det en fin silkekjole jeg lige havde brugt alle mine penge på. Men det gør jeg med enkelte af numrene på Dødens Triumf. Særligt De To Gamle og Byen Vågner, selvfølgelig. Ligesom med The Wall, så kan Dødens Triumf også få mig til af føle noget helt ordinært, en lydbestemt stemning der er sat, lige så snart første tone spiller. Det er næsten rørende.  Eller, det ér det.

    Newer posts