Sweet Tempest omfavnet af sommer-nostalgi

Fem plader der ændrede mit liv

– eller i hvert fald mit syn på musik. Her er de fem plader, der har givet mig aller mest.

1:  John Lennon – Imagine

Image result for imagine album

Det album, som vendte hele min opfattelse af musik på et split sekund, da jeg var 14 og gik i 8. klasse. Jeg kan huske at jeg havde en aftale med mig selv, om at jeg kun måtte lytte til pladen to gange om ugen, så jeg aldrig blev træt af den. Jeg tror John Lennon talte meget tydeligt til den rebel, jeg havde brug for at slippe løs.

2: Pink Floyd – The Wall

Image result for the wall

Hvis vi pludselig en dag står i en situation, hvor jorden er blevet overbefolket og vi alle sammen skal flytte til mars, og kun må medbringe én vinyl. Ja, så vil jeg hurtigere end du kan spise en lakrids, stikke The Wall under armen. En plade der har været en øjenåbner for mig, og for tusindvis and andre musik-entusiaster as well. Pladen der sætter tiden i stå. Det er så brutalt og skrøbeligt på én og samme tid, at jeg bliver helt tys. En plade, jeg aldrig nogensinde bliver færdig med at lytte til og lære af. Og så er den derudover, af kæmpe betydning for musikhistorien.

3: Gasolin’ – Masser Af Succes

Image result for gasolin album

Gasolin er grundstenene til alt dansksproget musik i dag, og numrene på opsamlingen Masser Af Succes, er så godt som dansk historie. Definitionen på min og din danskhed, vil jeg vove at påstå, er beskrevet på i dette album. Og hvis nogen skal komme og definere du og jeg, og hvad der er dejligt ved livet, ungdommen og vort alle sammens danmark, så stemmer jeg på den gamle Hr. Larsen.

4: The Beatles – 1962-1766

Image result for the beatles 1962-1966

Min aller første plade, som min far forærede mig i julegave, julen 2013. Jeg sad oppe længe den julenat og lyttede til Love Me Do, Please Please me og All My Loving. Jeg bliver helt nostalgisk, bare ved tanken. Her startede min ‘Beatle-mania’  i hvert fald. Dét resulterede i, at halvdelen af mit værelse nu er tapetseret til med hele cover-billedet fra ‘A Hard Days Night’. Beatles længe leve!

5: Savage Rose – Dødens Triumf

Image result for dødens triumf

Et album der ikke har haft samme personlige betydning for mig, som de fire overstående. Alligevel et af de albums, jeg holder aller mest af, det er næsten så det gør ondt. Det er ikke ofte, at jeg virkelig holder af en sang, som var det en fin silkekjole jeg lige havde brugt alle mine penge på. Men det gør jeg med enkelte af numrene på Dødens Triumf. Særligt De To Gamle og Byen Vågner, selvfølgelig. Ligesom med The Wall, så kan Dødens Triumf også få mig til af føle noget helt ordinært, en lydbestemt stemning der er sat, lige så snart første tone spiller. Det er næsten rørende.  Eller, det ér det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sweet Tempest omfavnet af sommer-nostalgi