Bedste udenlandske covernumre #01

Spids ører

e7a016939710058eb2e41223fb12994e

Alle mennesker hører musik, hver eneste dag. I radioen, på spotify, på pladespilleren, i reklamer eller måske live. Musik er blevet noget, vi kan skrue op og ned for, som en baggrunds fornøjelse, størstedelen af tiden. Det er en af musikkens kvaliteter, at skabe stemning og fylde et rum ud med lyd. Men man kan også vælge, bare ind imellem, at sætte sig ned og tage noget af musikken med sig, lade den fylde det, det også kan fylde. Jeg har lært rigtig meget af musik, og jeg henter størstedelen af min inspiration fra den musik jeg lytter til, og de kunsterne bag den.

Der er stor forskel på musik. Jeg ser det sådan;

1: Der er musik, som er lavet til at fylde rum og sprede stemninger, og som mestre dén kvalitet til top. Albums hvor alle sangene giver dig den samme følelse og stemning. Sådan har jeg det eks. med meget af den populærmusik der blevet lavet i 80’erne. Et nutidigt eksempel på et album, Adele’s 25, eller den ældre klassiker, Carole King’s Tapestry. 

2: Så er der musik, der VIL og SKAL lyttes til, og som ikke nødvendigvis er én dejlig følelse af en lyd, men musik der kan meget mere end det. Musik der ind imellem er grimt, men som kan efterlade en med følelsen af, at man er inforstået med det grimme. Tilgengæld kan meget af den musik ikke sprede god stemning en efterårsaften. Musik der udfordrer normen, sproget og lyden. Et eksempel kunne være Pink Floyd’s The Wall, Agnes Obels nye Citizen Of Glass og tildels enkelte numre af Nick Cave, Steppeulvene og Beck.

3: Den musik som giver en muligheden for at vælge. Herunder ligger størstedelen af den musik jeg lytter til. Musik der rummer begge kvaliteter ovenfor, men som har mere kød på sig, end blot kærligheds-poesi som på Adeles 25, og knap så skævt og oprørsk som 2’erens eksempler. Eksempelvis Leonard Cohen eller Bob Dylan, der laver musik jeg lærer af, men som jeg også lytter til, når jeg laver mad eller tømmer opvaskern, bare fordi det er rart.

Det er sådan jeg ser det, helt overordnet. Der er ikke noget der bedre end andet, men jeg syntes det er skønt at lære noget af det, jeg bruger sin tid på. Og nu hvor der er så brede muligheder for at lytte til musik, syntes jeg næsten det er synd, hvis man altid lander i den første kategori, og aldrig lader musikken vokse i hovedet på en. Altid at klikke sig ind på dét nummer, man vil høre, så man glipper helheden af albummet. Jeg vil vove og påstå, at musik har gjort mig både klogere, mere oplyst – og har måske endda givet mig noget visdom, som jeg ikke havde suget til mig, uden musikken.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Bedste udenlandske covernumre #01