70'er drøm på Spotify

6 Ting der skete i hovedet på Carla // Et år i Kansas

usat

1 – Det hårdeste arbejde i verden, er at ændre sig selv

Sådan som Eik Skaløe sagde det, da han ville ændre verden. Det hårdeste men også mest nødvendige som udvesklingsstudent. Man kan ikke bare træde ind i en ny kultur og tro, at de alle sammen syntes det er OK at at fyre danske, selvironiske jokes af, gå med croptop, bruge sin middlefinger som kærligheds-erklæring eller sige højt at Obama-care er cool, uden at få nogle mentale tæsk. Ups!

2- AT HOLDE SIN MUND

Som efterfølger at nr.1. Jeg kan godt lide at diskutere emner med folk om f.eks. statsministeren, uddannelsessystemet eller bare lige at vende verdenssituationen med én, der syntes noget andet end mig. Så bliver begge parter klogere på både emnet og på hinanden – fedt! Sådan er det ikke altid i USA. Her er man gerne venner med dem, der syntes det samme som en selv, og så skal det ikke diskuteres. Men man kan såmænd godt diskutere med én, som ikke er ens ven. Men så bliver man altså heller ikke venner i fremtiden. Ups igen!

3- At værdsætte

Hold nu op hvor var prom, graduation og homecoming fedt! Men for mig har det fedeste været, at hver gang jeg har været mega stresset med dumme government-tests, savnet Danmark eller følt mig helt alene og lille bitte midt i kæmpe store USA, har der altid været mennesker til at samle mig op, og få skubbet mig tilbage på sporet. Jeg har mødt verdens bedste mennesker og dem har jeg lært at værdsætte, og sætte pris på, mere end noget andet.

4- Min indentitet

For et år siden, havde jeg ligesom fundet en ro i mig selv, efter at have afsluttet folkeskolen. Jeg følte mig ret voksen og moden, og havde nogle klare ideer om hvem jeg var og hvad jeg gerne ville. Det eneste jeg er sikker på nu, er at jeg er fra Danmark, jeg har meget langt hår og så kan jeg godt lide musik. Velkommen identitets-krise, pis også!!

5- JAMEN DU ER JO DANSKER!

I starten af året sagde jeg meget ofte ‘NO WAY, we do/eat/ say/like/have that in Denmark too!’. Jeg var forbløffet over, hvor ens vi alle sammen er, selvom vi bor mange tusind kilometer fra hinanden og snakker vidt forskellige sprog. Jeg har oppe i mit hoved, gjort nogle af de globale værdier til danske værdier, fordi jeg ikke vidste bedre. Det gør jeg nu, og selvom vi ikke alle sammen er danskere, så er vi alle sammen mennesker. (clichè, clichè – men den er god nok.)

6- Danmark er DEJLIGT

Nogen gange er det svært at forholde sig til, hvor stort et land USA det er. Så mange kulture. Der er alt fra cowboys, til anti-cowboys. I hvert fald i Kansas. Så kan jeg godt nyde at jeg er fra Danmark, og at det ikke tager mere end fire timer og tyve minutter fra Skagen til Tønder i bil. Danmark ér dejligt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

70'er drøm på Spotify