What about bloggis? // Et år i Kansas

Jeg vil væk fra smukke Danmark

salvation-mountain-fashion-photoshoot06

Nogle stykker har efterhånden spurgt mig, hvad jeg glæder mig mest til, når det kommer til min 11 måneders lange rejse til Kansas. Normalt siger jeg mødet med familien, highschool, nye bekendtskaber eller måske prom. Alt sammen ting jeg glæder mig afsindigt meget til, men skulle jeg nu være helt, hudløst ærligt – hvad glæder jeg mig så mest til, set fra et lidt større perspektiv?

Jeg glæder mig til, at komme væk fra Danmark. Lille snæversynede og måske lidt for – ironiske, modsigende Danmark. Vores lille, rige, gevaldigt lykkelige hule. Vi rejser gerne ud, ser gerne tv avisen og giver hellere end gerne udtryk for at være globalt velvidende. For dét er vi jo – fordi efter det hyggelige indslag i Tv Avisen, den søde historie om fyns politi der redder et kuld killinger i et meget højt træ, lytter vi gerne ydmygt og medfølende til både krisen i Grækenland, ubehagelighederne i Irak og på de sultne børn i afrika. Derefter vender vi tilbage til endnu et lille indslag om Skanderborg festival eller om dronningens fødselsdag. Vi tager et lille kig ud i alt det uvirkelige, snuser lige til det og skynder os usårede tilbage til hulen, hvor vi smækker døren hårdt i efter os, og låser alt det fremmede ude.

Jeg GLÆDER mig til at komme VÆK fra hulen, hvor jeg selv har søgt ly hele mit liv. Jeg syntes ikke vi kan være bekendt at udtrykke os om alle andre mennesker, i alle mulige andre lande, situationer, andre vilkår og med en ganske anden økonomi, hvis vi reelt aldrig har været på mere end  lyn-besøg, for blot at stikke halen mellem benene igen, tilbage til hulen og pengene.  Jeg syntes Danmark er presset på sine værdier, på det vi egentlig står for. Næstekærligheden – for vi er vel et kristens land? Det hele handler pludselig kun om vores egen lykke, vores egen lille bitte lykkelige hule, hvor intet fremmed må slippe ind. Jeg syntes ikke folk rigtigt indser, at de er en del af noget langt større end bare vores egen lille lykke-hule. Jeg har i hvertfald set bagsiden at det smukke, skovbeklædte, traditionsfyldte land jeg bor i. Jeg elsker Danmark, ingen tvivl om dét – men vores værdier virker til at smuldre i øjeblikket, og jeg glæder mig til at kunne tage del i genoprettelsen af de glemte værdier, når jeg har oplevet dem, der ikke lukker sig inde i deres egen lykke.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

What about bloggis? // Et år i Kansas