5 små hverdagsmirakler

Næste år vil jeg leve lidt mere

bored-blogger

En nysgerrig læser har spurgt hvad jeg egentlig skal, nu hvor jeg har afsluttet folkeskolen. Det inspirerede mig til at skrive indlægget her, fordi at jeg efter ferien har givet mig selv en udfordring – en udfordring jeg vil modnes af, men også en udfordring som vil rykke mine grænser gevaldigt. Jeg har fravalgt 10. klasse på efterskole, istedet skal jeg til Kansas, USA og bo hos en fremmed familie i et år.

Mine tanker sværmer dagligt ved spørgsmålet om, hvorvidt det er det rigtige for mig – skulle jeg ikke have valgt efterskolen i stedet? Men jeg tvivler på, at en efterskole ville udfordre mig. Jo – selvfølgelig er man udfordret på at møde nye mennesker, nye omgivelser, nye rammer, men mange ser efterskoleåret som et socialt år, fuld af fest, farver og afslapning. Det er begrænset hvor meget nye, danske omgivelser og et hav af forventningsfulde, glade unge kan udfordre mig, langt ud over det sædvanlige. Jeg har selv taget skoleskift for små 2 år siden – og ja, det var en tilvænnings sag, men i bund og grund, heller ikke mere end det.

Jeg tror på de øjeblikke, hvor vi springer ud i et uvant situation og havner på den anden side, med en knivspids ekstra mod og selverkendelse. At rejse er at leve, og er det ikke fordi at når vi rejser, bryder vi normer og vaner ned, lever gennem nuet og spontaniteten? Her føler vi os som mennesker, og her lærer vi om og selv og hinanden – helt derude, der lever vi lidt mere, end vi gør med en Iphone i snotten eller midt i en kemi-prædiken.

Fordi i bund og grund, ja så har Kierkegaard nok ret.

At vove er at tabe fodfæste for en stund, ikke at vove er at miste livet – Søren Kierkegaard

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

5 små hverdagsmirakler