Carl Emil Petersen om Frit land

Den hårfine blogger-balance

 

Bloggen er i løbet af de sidste otte måneder, blevet en stor del af mig og min hverdag. Den er pludselig blevet noget, der flere gange i timen roterer rundt i hovedet på mig. Selvom det er mig selv der er herre over hvornår og hvad jeg vil skrive, føler jeg alligevel at der ligger et ansvar på mine skuldre – og egentlig er det også reelt nok, for der følger et stort ansvar med bloggen. Mange ville nok tænke, at jeg havde et ansvar for altid at skrive velovervejede indlæg, fuld af lækre billeder og fejlfri tekst, eller måske at skulle holde bloggen opdateret mindst 5 gange om ugen – altså, et ansvar overfor jer læsere.

Men helt ærligt, så blogger jeg jo af ren og skær lyst – fordi jeg simpelthen ikke kan lade værre. Bloggen er mit frirum, hvor kun jeg bestemmer og sætter grænser for hvad, hvornår og hvordan der skal ske noget. Med med det at bloggen er mit personlige frirum, følger der et stort ansvar. Har man malet sit eget, helt personlige billede, og der kommer en anden og maler en stor sol midt på billedet, er billedet jo ikke længere dit personlige billede – men et billede der er præget af en andens streger. Jeg har derfor ansvar der bygger på, at holde fast i bloggens og mine værdier, med værdighed og ærlighed. Det kan godt være, at det pludselig bliver vildt kikset at lytte til 70’er musik – trends skifter konstant blandt os unge, så selvfølgelig vender 70’er trenden snart igen, men min kærlighed og interesse for 70’er musik har ikke noget af gøre med, at det pludselig blev smart af høre Beatles igen. Den interesse er reelt en del af mig og mine passioner – og jeg har et ansvar i, at stå ved det jeg har en passion for – fordi ellers er det pludselig ikke kun mine egne streger, der fylder billedet, og så er det pludselig ikke længere Carlas personlige frirum.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Carl Emil Petersen om Frit land