Et billede af Carla, som det helst skulle være

Af være udefinerbar – Ungdomsforvirring

Når jeg tænker over, hvad min aller største drøm er, kan jeg ikke vælge. Jeg vil gerne være skuespiller, forfatter, musikanmelder, tegner, fuldtids blogger og alverdens andre ting. Jeg siger altid, at jeg gerne vil være kunstner, fordi det gør min drøm og mig selv udefinerbar. Man er vel både kunster når man er musiker, forfatter, teaterinstruktør mv. Når man skaber noget, inspirere andre, arbejder kreativt og open mindet – det er da kunst? Så jeg vil gerne være kunstner, det er min undskyldning for ubeslutsomhed og alt for brede drømme. Men i bund og grund bygger det nok på, at jeg bare gerne vil være fri og ikke bindes til noget valg eller nogle ord, jeg senere hen ikke kan lave om.

Hvorfor vælger så mange stx? Jeg tror det er fordi, de ikke vil bindes af en eller anden mere retnings orienteret uddannelse som så mange erhvervsuddannelser. Men er dem der vælger erhvervs uddannelserne så mere modne, eller mindre frie? Jeg tror de er begge dele, måske. Jeg vælger i hvert fald stx, fordi alt andet er for konkret.

Jeg er skide angst for at fejle, en vanvittig friheds narkoman og  så har jeg en ubegrænset fantasi. Ingen kan nøjes med at kalde guitaristen for guitarist, hvis han også spiller klaver og synger, eller fotografen for pressefotograf, hvis han også er vanvittig til urban og street-style billeder. Jeg er pisse bange for, at blive defineret som noget, som begrænser noget andet. Man kan vel kalde det er muligheds begær, som når det kommer til stykket, gør alting mindre muligt. Hvad er muligheden for at blive en dygtig passioneret skuespiller, hvis man kun bruger halvdelen af sin tid på det, og den anden halvdel på at skrive sangtekster. Så bliver man kun halvt så god til begge dele, og halv så god som de rigtigt gode.

Ungdom er forvirrende, øv og yes

8427ede521b04f4a-vscocam_1379382186683280IMG_3852

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Et billede af Carla, som det helst skulle være