GANNI - Jeg ku' godt

Den barnlige ungdom, øv og øv

Sådan som ungdommen har tegnet sig de seneste år bryder jeg mig ikke om, slet ikke faktisk. Der mangler lidt en følsomhed og ydmyghed som er gået tabt, og det kan virke meget overfladisk og hårdt uden den.

Vi render nærmest alle rundt med næsen i sky, føler os bedre og mere vigtige end alle andre. Spiller flabede, iskolde og ligeglade, og det skaber en usikkerhed og tårnhøje forventninger til os.

Hvem dikker mest alkohol? Hvem har de nye mærkesko? Hvem har flest likes på facebook?  Hvem poster kiksede selfies på instagram?  .. Stop det nu..

Alt foregår over Iphone, og alle dømmer hinanden ud fra hvad man poster på sociale medier, også dem som man aldrig har snakket med. Faktisk kan man sagtens tillade sig at tale ned til en, man kun lige følger på instagram, men aldrig har ført en samtale med.

Men hvorfor ikke bare føre en samtale?

Næ, fordi selvom vi render med næsen i sky, er selvtilliden i virkeligheden helt i bund, faktisk så meget, at vi slet ikke tør tale selvstendigt med nye mennesker. Hvis vi så endelig taler med nye mennesker, så er facaden bestemt heller ikke gledet af, men stråler af alt andet end nysgerrighed og ydmyghed overfor dette nye menneske.

Bliver vi sårede, vi blev måske ikke inviteret til en fest man havde forventet at blive inviteret til.. Hvad sker det så? Jo, i stedet for at vise sin menneskelige sårbarhed, ja så lader man som om man at iskold og ligeglad, man har bare en anden vildere fest, som man alligevel var inviteret til for længe siden.

Det lyder måske meget hårdt, men jeg tror enhver teenager i dagens Danmark kan nikke genkendende til bare én af disse ting, både ved at kigge ud på de andre, men måske også ved at tage et kig i den anden retning. Selvfølgelig er alle ikke sådan, selvfølgelig er det ikke et fair generelt syn på unge, og så alligevel lidt .. måske..

Tør i træde frem med et nik?

 

 

 

4 kommentarer

  • Jeg ved at jeg selv i en periode har stræbet efter at være som alle andre. Da jeg blev 14 sagde jeg til mig, at nu kunne det være nok. Jeg er selv vokset op i et miljø hvor at man var “forkert” hvis man ikke gik i et specielt mærke.

    Jeg synes du har nogle virkelig gode pointer. Jeg er stadig nervøs for til at skrive til folk eller spørge folk om noget på gaden. Jeg ville ønske at jeg bare turde snakke til folk og føre samtale. F.eks. dig. Jeg har overvejet at skrive en mail til dig, men alligevel synes noget i mig at det ville være for akavet…

    I hvert fald kan jeg nikke godkendende til det med brug af sociale medier og facaden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Retrocarla

      Takker og bukker for din fine kommentar. Du skal selvfølgelig ikke holde dig tilbage, hvis du har noget du vil skrive til mig – det bliver jeg da kun glad for (-:

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har nu sendt dig en mail. Jeg ved ikke om du har fået den og jeg ved ikke rigtigt om det er den korrekte mail-adresse. I hvert fald er den sendt til den mail, man klikker sig ind på her fra din blog!
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Retrocarla

      I så fald, er det den rigtige (-:

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

GANNI - Jeg ku' godt